0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der er stille i Bryllupssalen på rådhuset: I dag gennemføres kun nødvielser

Nedlukningen af den offentlige sektor betyder, at almindelige borgerlige vielser er udskudt. Kærligheden må vente, til coronarisikoen er ovre.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mathias Christensen
Foto: Mathias Christensen
København

Normalt er Bryllupssalen på Københavns Rådhus et mylder af par, der er på vej ind foran giftefogeden og gæster, der står klar med lykønskninger.

Lige nu er der meget stille i lokalerne. Alt er lukket ned på grund af coronakrisen, der også rammer de borgerlige vielser.

Ifølge Jesper Hyldal, der er leder af Vielseskontoret på rådhuset, er der lukket for ikke-kritiske vielser. På en almindelig dag kan der være mellem 12 og 24 vielser. Lige for tiden er der en eller to om dagen.

Det er nødvielser, hvor den ene part kan være så syg, at tiden er afgørende. Eller hvor der er en graviditet eller opholdsmæssige følger at tage hensyn til.

»Vi har måttet sige nej til rigtigt mange. Kun nødvielser eller akutvielser bliver gennemført«, forklarer han.

Vi har den den dejligste og mest positive opgave.

Alle offentligt ansatte med ikke-kritiske funktioner skal arbejde hjemmefra, men enkelte medarbejdere fra Vielseskontoret kommer ind for at forrette vielserne og tager så hjem igen bagefter.

Der er bedre plads til at holde afstand: Vies i venteværelset

Normalt sker ceremonien inde i selve Bryllupssalen, men i disse dage er de rykket ud i venterummet, der under normale omstændigheder rummer stolerækker til de par, der venter på deres tur foran giftefogeden. Det lokale bruges nu til vielserne.

»Der har vi mulighed for at holde lidt større afstand. Vi har også sagt, at dem, der skal giftes, ikke må have mere end et par gæster med«.

»Ritualerne og de praktiske omstændigheder er de samme, men vi holder mere afstand og tager vores forholdsregler. Vi holder tale og gennemfører ceremonien, som parret skal have lov at nyde. De får som altid en bog om Bryllussalen og deres vielsesattester. Det nye er, at de får deres egen kuglepen med hjem. Med coronaen kan vi ikke lade parrene dele kuglepen«, mener Jesper Hyldal.

Mange par har selv valgt at få udskudt deres store dag i lyset af coronalukningerne og fået dem flyttet hen mod sommeren. Det ser Jesper Hyldal frem til: »Vi har den den dejligste og mest positive opgave«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts