Der havde været noget sporarbejde ved Svanemøllen Station. Heldigvis. Ellers kunne det være gået meget værre, da en gerningsmand i marts anbragte en metalstang på tværs af skinnerne, lige inden et S-tog kom kørende.
En handling, der i går kostede manden tre års fængsel og en udvisning af Danmark for bestandig. En dom, han ankede på stedet.
Han blev dømt for at have prøvet at afspore et S-tog med blandt andet et par børnehaveklasser på passagersæderne.
Men på grund af sporarbejdet var farten den dag nedsat fra de normale 90 km/t, der blev kørt på stedet. Den var på 67 km/t, da toget ramte metalstangen onsdag formiddag lidt før 12.00. Resultatet blev, at toget holdt sig på skinnerne, og at de 40 børn og 80 voksne i toget slap uskadt.
Det kom frem under retssagen mod en 27-årig tyrkisk mand, der efter den voldsomme episode blev tiltalt for at have udsat andre for fare, for forsøg på at forvolde en jernbaneulykke og for forstyrrelse af den offentlige samfærdsel.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her