I flere tilfælde har Frank Jensen (S) i sin tid som overborgmester opført sig på en måde, der har været krænkende over for kvinder, som blandt andet har oplevet slik i øret og slik på halsen.
Det fremgår af en rapport fra advokatbureauet Kromann Reumert, som torsdag er blevet fremlagt for økonomiudvalget i Københavns Kommune. Et bredt flertal på rådhuset har udbedt sig rapporten, som Politiken har fået aktindsigt i, fordi de ønsker at kaste lys over de mange anklager om krænkelser mod Frank Jensen.
Advokatbureauet har identificeret i alt 12 episoder, som er blevet undersøgt nærmere ved om muligt at tale med de pågældende kvinder, vidner og Frank Jensen selv. I 6 episoder har advokaterne lagt til grund, at der har været tale om en upassende adfærd, selv om den tidligere overborgmester enten afviser anklagerne eller ikke kan huske episoden.
»Faktumudredningen belyser, at vi i 6 tilfælde med den fornødne bevismæssige sikkerhed faktuelt har lagt til grund, at en kvinde har været udsat for uønsket fysisk eller verbal kontakt fra FJs side«, står der i rapporten.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her