0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Siger, det var et lillebitte skub i selvforsvar: 34-årig mand fængslet for at skubbe kvinde ud foran tog

Et S-tog måtte mandag nødbremse for ikke at ramme en 29-årig kvinde, der blev skubbet på Valby Station.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling (arkiv)
Foto: Jens Dresling (arkiv)
København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Artiklen er opdateret klokken 14.12

En 34-årig mand skal foreløbigt tilbringe de næste tre uger bag tremmer, efter at han ifølge politiet mandag aften skubbede en 29-årig kvinde ned på skinnerne på Valby Station.

I et grundlovsforhør tirsdag i Retten på Frederiksberg besluttede en dommer at varetægtsfængsle den 34-årig mand, der sigtes for at have forvoldt fare for nogens liv eller førlighed og for grov vold.

Ifølge sigtelsen overfaldt han den 29-årige kvinde og en kvinde på 19 år. Det skulle være sket på stationen mandag aften omkring klokken 22.30. Han skal have slået dem begge, inden han ifølge sigtelsen skubbede den ældste ned på skinnerne.

Et S-tog var på vej ind på perronen, da den 29-årige kvinde blev skubbet, men toget nåede at fortage en katastrofeopbremsning, og kvinden slap med livet i behov, men hun blev kortvarigt slået bevidstløs.

Manden siger, at det var et lille skub i selvforsvar

I tirsdagens retsmøde nægtede manden sig skyldig, men erkendte at have været på stedet, fortæller anklager Louise Strømberg. Hun fortæller, at et egentligt motiv ikke er blevet klart efter tirsdagens retsmøde.

»Hans forklaring gik på, at han var blevet antastet og skubbet rundt. Men samtidig var der mange vidneforklaringer, som blev dokumenteret«.

»De berettede om en mand, der gik rundt og opførte sig lidt besynderligt, var meget aggressiv og udadreagerende og lidt tilfældigt så sig ondt på dem, det så gik rigtig slemt ud over», siger anklageren.

Manden fortalte ifølge anklageren, at han gav den ene kvinde et lillebitte skub i en form for selvforsvar for at få hende væk, og at han ikke så, at hun havnede på togsporet.

Ifølge Louise Strømberg skønner politiet, at manden var påvirket af stoffer, og han har selv forklaret, at han havde drukket en flaske sprut.

Central efterforskningsleder ved Københavns Politi Kenneth Jensen fortalte tirsdag morgen om episoden, hvor manden ifølge politiet chikanerede de to kvinder.

»Han er meget udadreagerende og råber og skriger, mens der står to personer i nærheden. Den ene bliver slået først, inden han også slår den anden, hvorefter han også skubber hende ned på skinnerne, mens der er et S-tog på vej ind på perronen«.

»Det er på vej til at stoppe, men er faktisk nødt til at lave en katastrofeopbremsning for ikke at ramme personen på skinnerne«, sagde efterforskningslederen.

Begge kvinder blev sendt til skadestuen til tjek efter overfaldet. Den 29-årige blev indlagt, men de er begge sluppet for alvorlige skader. Det oplyste Kenneth Jensen.

ritzau