Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om FV19


 Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen. -- Photo: Rasmus Flindt Pedersen,
Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen. -- Photo: Rasmus Flindt Pedersen,

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Internettrolde gav Rasmus Paludan og Kristendemokraterne et boost i parti-afstemning hos Ekstra Bladet

Flere tusinde falske stemmer på Stram Kurs og Kristendemokraterne er pumpet ind i webafstemning, skriver DR.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Internettrolde har manipuleret med den digitale valgdækning hos et af landets største onlinemedier.

Anonyme personer fra netforummet 4chan har pumpet flere tusinde falske stemmer ind i en afstemning blandt Ekstra Bladets brugere, der handler om hvilket parti, de vil stemme på.

Det viser en afdækning lavet af DR.

Ekstra Bladet har selv undersøgt sagen. Her konstaterer man, at flere tusinde stemmer kommer fra én enkelt IP-adresse og har derfor fjernet afstemningen.

»Vi må bare erkende, at vi har været en tand for naive i tilgangen til de her data«, siger chefredaktør Poul Madsen til DR.

»Jeg påtager mig fuldt og helt ansvaret. Det er også derfor, vi stopper det og laver et nyt system«.

Manipulationen med Ekstra Bladets afstemning startede under de første partilederdebatter på TV.

Her kunne brugerne gå ind og stemme på deres foretrukne parti.

Rasmus Paludans parti, Stram Kurs, var allerede ganske populært blandt avisens læsere, men i løbet af debatten nåede det op på 24 procent af stemmerne fra Ekstra Bladets brugere.

Det var dog ikke kun Stram Kurs, der fik et boost af anonyme internettrolde.

Dagen efter var det Kristendemokraterne, der stak af i Ekstra Bladets afstemning og tog førstepladsen fra Stram Kurs.

På få timer gik Kristendemokraterne fra at være et af de mindste partier i afstemningen til 23 procent.

Det er dog ikke muligt at fastslå, om det er de samme internettrolde fra 4chan/pol, der har givet tusindvis af stemmer til Kristendemokraterne.

Det internationale netforum ved navn 4chan/pol er kendt for at tiltrække unge fra vestlige lande med yderliggående politiske synspunkter, skriver DR.

Derudover er 4chan/pol kendt som hjemsted for anonym påvirkning af det politiske klima under valgkampe i en række lande.

»Der er kommet en stemning på 4chan/pol over de seneste år, hvor brugerne gerne vil være meget provokerende og hvor kvindehad, jødehad og fremmedhad er i fokus, fortæller Christian Mogensen«, som er ekspert i 4chan hos Center for Digital Pædagogik.

»De vil gerne prøve at påvirke den politiske stemning ved at gøre f.eks. Stram Kurs større, end de egentlig er«.

Danske brugere på 4chan opfordrer også folk fra andre lande til at deltage i danske onlineafstemninger.

/ritzau/



ritzau

Annonce

  • Fotofortællinger bringer dig usædvanlig tæt på

    Politiken-fotografer har fået særlig adgang til de to statsministerkandidater

    Alt om FV19

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden