0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Medie: Paludan fik polititilhold i chikanesag mod medstuderende

I 2013 blev Paludan af politiet tildelt et tilhold i sag, hvor han skal have forfulgt medstuderende.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Rasmus Paludan, lederen af partiet Stram Kurs, fik i 2013 et tilhold af politiet i en sag om chikane og forfølgelse af en medstuderende på Københavns Universitet.

Tilholdet forbød Paludan at opsøge og kontakte den medstuderende, skriver Berlingske fredag.

Berlingske har læst flere dokumenter, som omtaler forfølgelsen, og en række kilder har uafhængigt af hinanden bekræftet forløbet til Berlingske.

Chikanen bestod i flere uønskede telefonopkald og beskeder til den mandlige medstuderende.

Derudover fulgte Stram Kurs-lederen efter den studerende til personens hjemby i det vestlige Jylland, lyder det i sagens dokumenter ifølge Berlingske.

En medarbejder ved universitetet, som i avisen har betinget sig anonymitet, forklarer:

»Rasmus Paludan chikanerede igennem lang tid en medstuderende med gentagne uønskede henvendelser. Det foregik gennem flere år, og det var tydeligvis meget ubehageligt for den person, det gik ud over«, siger medarbejderen, som ifølge Berlingske har tæt kendskab til sagen.

Beskriver sig selv som offer

Det er uvist, hvor længe tilholdet gjaldt, men et tilhold gives i et tidsrum op til fem år. Det udstedes af politiet ved begrundet mistanke om chikane og er altså ikke en dom.

Paludan selv ønsker ikke at udtale sig til avisen.

I et dokument, som Berlingske har læst, beskriver han dog sagen således, at han selv er offeret.

Heraf fremgår det også, at han ikke mener, at han har gjort noget forkert.

Mandag kom det frem, at Rasmus Paludan i 2015 blev fundet skyldig i at have udtalt sig nedsættende om en politiassistent.

Det oplyste Radio24Syv. Den dom resulterede i ti dagbøder a 400 kroner.

I april i år blev han fundet skyldig i at overtræde straffelovens bestemmelse om blandt andet racisme.

Dommen, der er afsagt af Retten i Glostrup, er anket af Rasmus Paludan til landsretten.

Politiken har været i kontakt med Rasmus Paludan, som kun ville sige, at han ingen kommentar har til sagen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

  • Her er resultatet - klik og få detaljer

    • A
    • B
    • F
    • Ø
    • Å
    • C
    • D
    • K
    • I
    • O
    • E
    • V
    • P
    48 % 4 % 48 % 4 %
    Kilde: KMD/DR/Ritzau

    Se hele valgresultatet ›

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?