Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om FV19

Forsker: Forsvarsforbehold har intet med EU-hær at gøre

Ophævelse af forsvarsforbeholdet vil ikke betyde en EU-hær, men give Danmark plads ved bordet, siger forsker.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

At fjerne Danmarks forsvarsforbehold i EU, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har foreslået, har ikke noget at gøre med en konkret EU-hær. Det handler om, at Danmark kan komme med ved bordet i EU's første spæde arbejde med at udvikle en fælles politik.

Det siger centerleder ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet Henrik Ø. Breitenbauch.

»Den EU-hær, man snakker om, findes ikke. Så en ophævelse har slet ikke noget med det at gøre«.

Den EU-hær, man snakker om, findes ikke. Så en ophævelse har slet ikke noget med det at gøre

»Skræmmebilledet om, at man pludselig skal sende danske soldater til en EU-hær, har intet hold i virkeligheden«, siger han.

Når forsvarsforbeholdet er relevant nu, skyldes det præsident Donald Trumps svingende udtalelser om USA's vilje til at forsvare Europa. Det har sendt emnet højere op på dagsordenen i EU.

Og her sætter Danmarks forbehold os uden for døren i diskussionerne.

»Pointen er, at det ikke er som at købe en liter mælk. Om man så lige nu besluttede sig for, at man skulle kunne klare sig selv i Europa, vil det tage 30-40 år og ufatteligt store investeringer at nå dertil«, siger Henrik Ø. Breitenbauch og fortsætter:

»Vi mangler alt fra lufttankning, avanceret måludpegning, grundlæggende logistik til satellitter og atomvåben«.

Ingen sikkerhedspolitisk betydning nu

At ophæve forsvarsforbeholdet vil gøre Danmark i stand til at deltage i udformning af politik på området.

»Så det har ingen sikkerhedspolitisk betydning nu, men handler om at kunne være med til at udvikle det langsigtede projekt i Europa. Og at Danmark får en stemme ved bordet«, siger Henrik Ø. Breitenbauch.

Han peger også på, at det vil have en effekt, om danske virksomheder kan være en del af de investeringer, der skal ske i udviklingen af et mere selvstændigt forsvar.

Desuden afholder forsvarsforbeholdet Danmark fra at vælge at deltage i EU-missioner, hvilket dog ifølge forskeren ikke er så betydningsfuldt.

»Grundlæggende er der ikke et presserende behov for at ophæve forsvarsforbeholdet lige nu. Men det skader Danmark som land og hæmmer os i at navigere i noget, som vi burde kunne«, siger Henrik Ø. Breitenbauch.

ritzau

Annonce

  • Fotofortællinger bringer dig usædvanlig tæt på

    Politiken-fotografer har fået særlig adgang til de to statsministerkandidater

    Alt om FV19

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden