Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om FV19

Søren Pape siger, at han vil blokere for Løkkes velfærdsløfte, hvis de Konservative skal indgå i en regering med Venstre på den anden side af valget.
Foto: Jens Dresling

Søren Pape siger, at han vil blokere for Løkkes velfærdsløfte, hvis de Konservative skal indgå i en regering med Venstre på den anden side af valget.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Nej, hvad skal vi lave dér?«: Pape afviser at deltage i Løkkes velfærdsløfte-regering

Søren Pape Poulsen ønsker at forpligte Løkke og Venstre til et løfte om skattelettelser i næste valgperiode.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det Konservative Folkeparti kommer ikke til at indgå i en borgerlig regering, hvis Lars Løkke Rasmussen (V) holder fast i valgløfterne om skattestop og velfærdsløfte.

Det siger formand for de Konservative Søren Pape Poulsen til Berlingske.

»Nej, hvad skal vi lave dér? En økonomisk politik, der minder mere om Socialdemokratiets end om Det Konservative Folkepartis, skal vi ikke danne regering på«, siger Pape Poulsen til avisen.

Løkke præsenterede i starten af valgkampen Venstres såkaldte 'velfærdsløfte', der skal forbedre velfærden med 69 milliarder frem til 2025.

Løftet vil næsten tømme det økonomiske råderum, som politikerne kan prioritere frem til 2025. Og med Løkkes egne ord efterlader det ikke plads til løfter om skattelettelser.

Derfor mener den konservative formand, at grænsen er nået.

I Berlingske gør Pape det klart, at han vil blokere for Løkkes velfærdsløfte, hvis de Konservative skal indgå i en regering med Venstre på den anden side af valget.

I Børsen siger Pape, at han ønsker at forpligte Venstre på et løfte om skattelettelser i næste valgperiode:

»Ligesom man nu diskuterer alle mulige velfærdsløfter, så synes jeg, at vi i de borgerlige partier bør give danskerne et skatteløfte«.

Anders Samuelsen kritiserer også Løkke

Papes kritik af Løkke kommer dagen efter, at Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, i Jyllands-Posten anklagede statsministeren for at føre en socialdemokratisk politik.

Det er ikke lykkedes Berlingske at få en kommentar fra statsministeren.

Venstres fungerende politiske ordfører og innovationsminister, Sophie Løhde, anerkender over for avisen, at der er forskel på de to partier:

»Jeg tror, de fleste ved, at Venstre ønsker at prioritere flere penge til kernevelfærd end de Konservative«.

»Men det betyder ikke, at vi ikke kan samarbejde godt om rigtig mange ting, og det har vi også gjort i den her regeringsperiode, hvor vi blandt andet har lettet skatter og afgifter for over 20 milliarder kroner«.

ritzau

Annonce

  • Fotofortællinger bringer dig usædvanlig tæt på

    Politiken-fotografer har fået særlig adgang til de to statsministerkandidater

    Alt om FV19

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden