Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Professor: Velfærdsløfter ændrer ikke historisk opbremsning

Ifølge velfærdsforsker Jørgen Goul Andersen er den offentlige velfærd ved at nå smertegrænsen.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Velfærdsfesten er reelt slut, og intet tyder på, at det bliver markant anderledes i de kommende år.

Det viser en opgørelse, som professor og velfærdsforsker Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet har lavet for Mandag Morgen.

Både Socialdemokratiet og Venstre har under den igangværende valgkamp afgivet løfter om at bruge mange milliarder kroner på velfærd frem mod 2025.

»Der kommer en lille vækst i det offentlige forbrug per indbygger i de kommende år, hvis de indfrir løfterne«.

»Men der er fortsat tale om en markant anderledes udvikling end tidligere. Det er en ganske stram økonomisk politik«, siger Jørgen Goul Andersen til Mandag Morgen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) løfte om at bruge 69 milliarder kroner ekstra frem mod 2025 dækker over en årlig vækst i det offentlige forbrug per indbygger på blot 0,2 procent, hvis man tager højde for befolkningsudviklingen.

De 0,2 procent er lidt mere end de seneste ti år, hvor væksten har ligget på 0,1 procent. Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, vil i partiets opdaterede 2025-plan bruge flere penge på velfærd end Venstre.

Burde være en af valgkampens vigtigste dagsordener

Ifølge Mandag Morgens opgørelse var væksten markant højere i 1990'erne og 2000'erne, dengang statsministrene hed først Poul Nyrup Rasmussen (S) og dernæst Anders Fogh Rasmussen (V).

Dengang var der en vækst i det offentlige forbrug per indbygger på 1,8 procent i snit. Altså markant mere end både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen lægger op til.

Ifølge Jørgen Goul Andersen har der siden 2010 været en opbremsning i velfærdsinvesteringerne, der er uden sidestykke i dansk økonomisk historie.

Velfærdsforskeren forudser, at den kommende valgperiode efter valget til Folketinget 5. juni bliver meget afgørende for velfærdsstatens fremtid.

Det skyldes, at den offentlige velfærd er ved at nå et smertepunkt, hvor den ikke længere kan tilfredsstille borgernes behov. Det giver samtidig basis for, at efterspørgslen efter private velfærdsydelser stiger.

»Vi er meget tæt på point of no return. Det burde efter min mening være en af valgkampens højest prioriterede dagsordener«, siger Jørgen Goul Andersen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden