0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Thulesen Dahl: Mette Frederiksens kurs skader relation til DF

DF-formand Kristian Thulesen Dahl går til hårdt angreb på S-formand Mette Frederiksen få dage før valget.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, mener, at Socialdemokratiets nuværende kurs tærer på relationen mellem de to partier.

Det siger han i et interview med Berlingske søndag.

Han mener, at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, det seneste trekvarte år er slået ind på en 'kynisk' og 'farlig' kurs, som har 'skuffet' ham, og som i hans øjne kan ende med løftebrud.

»For mig er det tydeligt, at de er slået ind på en kurs, hvor de vil tale sig ind i hjertet på alle danskere. Hvor de spiller på alle heste. Alle skal føle, at de får lige præcis det, de ønsker, af Mette Frederiksen«, siger han til Berlingske.

Han peger blandt andet på partiets formulering om, at man vil gøre 'gode tider bedre - for alle'. Men det er 'sørme godt gået', hvis man kan det, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han mener, at Mette Frederiksen på den ene side giver indtryk af, at hun står fast og vil alt muligt. Men på den anden side udtrykker sig på en måde, der giver hende mulighed for at flytte sig uden at kunne beskyldes for løftebrud.

Han nævner som eksempler, at Socialdemokratiet vil sende nedslidte på tidligere pension - uden at sige præcis hvem.

Og at hun lover at videreføre den stramme udlændingepolitik med den tilføjelse, at det fælder 'den brede udlændingepolitik' - uden præcist at angive, hvad det dækker over.

Undervejs i denne valgperiode har Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet arbejdet så tæt sammen, at iagttagere har talt om et potentielt nybrud i dansk politik.

Fem skridt frem afløst af nogle tilbage

DF-formanden understreger, at han ikke mener, at samarbejdet er aflyst. Men han lægger ikke skjul på sin frustration over Socialdemokratiets ageren, som 'har tæret noget på den relation'.

»Man kan sige, at hvor vi tidligere gik fem skridt frem, så er vi nu gået et par skridt tilbage igen«, siger han.

Berlingske har ikke kunne få en kommentar fra Mette Frederiksen.

I et skrifteligt svar til Berlingske afviser partiets fungerende politiske ordfører, Nick Hækkerup, kritikken.

Han mener, at valgkampen 'primært' har 'handlet om at stille krav til os, holde pressemøder om os og overbyde os med ufinansierede løfter'.

ritzau