Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

13 partier stillede op ved folketingsvalget i sidste uge - det højeste antal i et kvart århundrede.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nej til useriøse chanceryttere: Politiske veteraner vil gøre det sværere for nye partier at stille op

Det skal være sværere at blive opstillet til Folketinget, lyder det enstemmigt fra flere erfarne politikere.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er blevet for nemt at blive opstillet til Folketinget, og derfor bør kravet til antallet af underskrifter for nye partier strammes.

Det er det enslydende budskab fra en række af landets politiske veteraner efter valgkampen, hvor der var 13 partier på stemmesedlen - det højeste antal i et kvart århundrede.

Det skriver Berlingske onsdag.

Opfordringen kommer, efter at indsamlingen af vælgererklæringer er blevet gjort digital.

»Tidligere skulle man have skriftlige blanketter. Det gjorde, at nye partier var mere seriøse. Nu er det blevet meget lettere, og det kan føre til, at der bliver drevet gæk med folkestyret, og at man ødelægger den politiske debat«, siger Venstres Bertel Haarder til avisen.

Krav om dobbelt så mange vælgererklæringer

Konkret foreslår Haarder, der er det længst siddende medlem af Folketinget, at kravet til antallet af vælgererklæringer for at blive opstillet hæves til 40.000. Det er cirka dobbelt så mange som nu.

Tidligere partiledere som Uffe Ellemann-Jensen (V), Mogens Lykketoft (S), Holger K. Nielsen (SF) og Marianne Jelved fra De Radikale er enige om, at de nuværende regler bør ses efter.

Hvis man gør det endnu sværere, vil der være rigtig mange mennesker, der ikke føler sig hørt

»Det er et problem, at det er så nemt at stille op. Det er slet ikke meningen med det partisystem, vi har i Danmark, og vi risikerer, at alle mulige chanceryttere og folk, der lige pludselig dukker op, kan stille op. Det er ikke seriøst«, siger Holger K. Nielsen.

På Christiansborg er meningerne om at ændre reglerne delte.

Socialdemokratiets Henrik Dam Kristensen mener, at man 'skal passe på med at gøre det for vanskeligt', mens Venstres Karen Ellemann er tilhænger af en stramning.

Kristendemokraternes fungerende formand, Isabella Arendt, betegner det derimod som en 'utrolig dårlig idé', og hun bakkes op af Pernille Vermund, leder af Nye Borgerlige, der som det eneste af de nye partier kom ind i Folketinget.

»Hvis man gør det endnu sværere, vil der være rigtig mange mennesker, der ikke føler sig hørt«, siger Vermund til Berlingske.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden