Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mette Frederiksen går håbefuld fra første forhandlingsrunde

Onsdag markerede sidste dag i de indledende regeringsforhandlinger. S satser stadig på statsministerpost.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Onsdag lidt over klokken 17 lukkede døren til Landstingssalen sig bag Mette Frederiksen (S) for sidste gang i denne omgang. I flere dage har hun forhandlet med støttepartierne SF, De Radikale og Enhedslisten om, hvad der skal til, for at de placerer hende i statsministeriet.

Efter forhandlinger om økonomi, der fulgte andre forhandlinger om klima, velfærd og udlændingepolitik, slog Mette Frederiksen en håbefuld tone an.

»Det nye flertal kan bruges til rigtigt meget - ikke mindst at udbygge velfærdssamfundet og gøre noget ved klimakrisen. Dagene har vist os, at vi virkeligt kan bruge dette her flertal, hvis vi vil«, sagde Mette Frederiksen og fortsatte:

»Jeg håber da bestemt stadigvæk at blive udpeget som statsminister. I mine øjne ville det være helt forkert, hvis så fint et flertal ikke blev brugt til noget. Den første runde har været god og er blevet ført i en god ånd«, lød det.

Mens der er nogenlunde enighed hos partierne om, at der skal handles på klima og velfærd er spørgsmålet, der skiller dem, hvordan pengene skal skaffes. De Radikale vil skaffe flere til at arbejde, mens SF og Enhedslisten begge vil beskatte de rigeste danskere mere.

Pause i forhandlingerne

Et kernepunkt er, om der skal åbnes op for mere udenlandsk arbejdskraft. Her placerer Mette Frederiksen og Socialdemokratiet sig i midten.

»Når vi taler om, hvordan vi skal skaffe mere arbejdskraft, synes jeg det mest oplagte er at få dem, der allerede er i Danmark, i arbejde. Her taler jeg ikke mindst om indvandrerkvinder, som jeg gerne så flere af gå på arbejde hver dag, sagde Mette Frederiksen og fortsatte:

»Når vi taler om specialiseret arbejdskraft, så mener jeg, at det skal virksomheder have mulighed for at hente. Men jeg ønsker ikke det vilde vesten, når det kommer til udenlandsk arbejdskraft. Og vi accepterer ikke social dumping«.

På grund af Folkemødet på Bornholm, der finder sted fra torsdag til og med søndag, er der pause i forhandlingerne på Christiansborg.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden