Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Aftalen om en ny regering anviser ikke fuld plan for finansiering. Det vil ske skridt for skridt, lyder det fra professor i økonomi og politisk kommentator.
Foto: Anthon Unger

Aftalen om en ny regering anviser ikke fuld plan for finansiering. Det vil ske skridt for skridt, lyder det fra professor i økonomi og politisk kommentator.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Professor: Den nye regering mangler finansiering til at indfri løfter

Aftalen om en ny regering anviser ikke fuld plan for finansiering. Det vil ske skridt for skridt, lyder det.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Set med de økonomiske briller er det svært blive klog på, hvordan regnestykket kommer til at se ud med den politik, som den kommende regering vil føre.

Sådan lyder det fra Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten nåede sent tirsdag til enighed om en politisk aftale. Den skal danne grundlag for, at Mette Frederiksen (S) kan blive ny statsminister.

»Der er en masse hensigter om forbedringer, men der er ikke angivet, hvor mange penge man vil sætte af og hvornår. Men det er heller ikke påpeget, hvordan man skal finde finansieringen«, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Der er en masse hensigter om forbedringer, men der er ikke angivet, hvor mange penge man vil sætte af og hvornår

Han peger på, at den nye regering blandt andet har lagt op til at give klimaet et løft, ansætte mere sundhedspersonale og indføre minimumsnormeringer i daginstitutioner. Der er imidlertid ikke sat beløb eller antal på.

De fire partier gør det klart, at nye elementer, der koster penge, skal finansieres gennem de årlige finanslove eller gennem politiske aftaler.

Klima og forbedringer af velfærden er største udgifter

Partierne skriver i aftalen, at der skal findes ny finansiering for op mod ti milliarder kroner i 2025.

Det skal blandt andet ske via målrettede skattestigninger - blandt andet en højere arveafgift - og tiltag, der sender flere i job.

Hos Nykredit påpeger cheføkonom Tore Stramer, at de forslag ikke er tilstrækkelige.

»Det er langt fra udtømmende, og regeringen gør det dermed også klart, at finansieringen løbende ville skulle findes på de årlige finanslove, eller når de konkrete aftaler indgås«, skriver han i en kommentar.

Bo Sandemann Rasmussen vurderer, at klimaområdet og forbedringer af velfærden udgør de største udgiftsposter for regeringen.

»Klimaområdet er nok det, der ender med at koste mest, når vi når frem til 2030. Hvis man vil skære udledningen med 70 procent, vil det formentlig koste et tocifret milliardbeløb«.

»Derudover er der forventninger om at løfte velfærdsområdet. Der skal man også forvente en regning«, siger han.

Kan ikke nå at lave de store forlig

Flere partier i blå blok kritiserer den kommende regering for ikke at have fundet finansieringen. Det gælder blandt andre afgående statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Politisk kommentator Peter Mogensen fra tænketanken Kraka mener, at det er naturligt, at den fulde finansiering ikke er på plads.

»Blå blok ved godt, at der skal forhandles finanslov løbende. Der udestår forhandlinger på en række områder. Man kan ikke nå at lave store forlig på 20 dages forhandlinger«, siger

Man kan ikke nå at lave store forlig på 20 dages forhandlinger

han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden