0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Aftalen om en ny regering anviser ikke fuld plan for finansiering. Det vil ske skridt for skridt, lyder det fra professor i økonomi og politisk kommentator.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Professor: Den nye regering mangler finansiering til at indfri løfter

Aftalen om en ny regering anviser ikke fuld plan for finansiering. Det vil ske skridt for skridt, lyder det.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Set med de økonomiske briller er det svært blive klog på, hvordan regnestykket kommer til at se ud med den politik, som den kommende regering vil føre.

Sådan lyder det fra Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten nåede sent tirsdag til enighed om en politisk aftale. Den skal danne grundlag for, at Mette Frederiksen (S) kan blive ny statsminister.

»Der er en masse hensigter om forbedringer, men der er ikke angivet, hvor mange penge man vil sætte af og hvornår. Men det er heller ikke påpeget, hvordan man skal finde finansieringen«, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Der er en masse hensigter om forbedringer, men der er ikke angivet, hvor mange penge man vil sætte af og hvornår

Han peger på, at den nye regering blandt andet har lagt op til at give klimaet et løft, ansætte mere sundhedspersonale og indføre minimumsnormeringer i daginstitutioner. Der er imidlertid ikke sat beløb eller antal på.

De fire partier gør det klart, at nye elementer, der koster penge, skal finansieres gennem de årlige finanslove eller gennem politiske aftaler.

Klima og forbedringer af velfærden er største udgifter

Partierne skriver i aftalen, at der skal findes ny finansiering for op mod ti milliarder kroner i 2025.

Det skal blandt andet ske via målrettede skattestigninger - blandt andet en højere arveafgift - og tiltag, der sender flere i job.

Hos Nykredit påpeger cheføkonom Tore Stramer, at de forslag ikke er tilstrækkelige.

»Det er langt fra udtømmende, og regeringen gør det dermed også klart, at finansieringen løbende ville skulle findes på de årlige finanslove, eller når de konkrete aftaler indgås«, skriver han i en kommentar.

Bo Sandemann Rasmussen vurderer, at klimaområdet og forbedringer af velfærden udgør de største udgiftsposter for regeringen.

»Klimaområdet er nok det, der ender med at koste mest, når vi når frem til 2030. Hvis man vil skære udledningen med 70 procent, vil det formentlig koste et tocifret milliardbeløb«.

»Derudover er der forventninger om at løfte velfærdsområdet. Der skal man også forvente en regning«, siger han.

Kan ikke nå at lave de store forlig

Flere partier i blå blok kritiserer den kommende regering for ikke at have fundet finansieringen. Det gælder blandt andre afgående statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Politisk kommentator Peter Mogensen fra tænketanken Kraka mener, at det er naturligt, at den fulde finansiering ikke er på plads.

»Blå blok ved godt, at der skal forhandles finanslov løbende. Der udestår forhandlinger på en række områder. Man kan ikke nå at lave store forlig på 20 dages forhandlinger«, siger

Man kan ikke nå at lave store forlig på 20 dages forhandlinger

han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

  • Her er resultatet - klik og få detaljer

    • A
    • B
    • F
    • Ø
    • Å
    • C
    • D
    • K
    • I
    • O
    • E
    • V
    • P
    48 % 4 % 48 % 4 %
    Kilde: KMD/DR/Ritzau

    Se hele valgresultatet ›

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?