0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Analyse: Græd eller glæd dig. De røde vandt slaget om statskassen

Nyt regeringspapir giver Frederiksen et klart parlamentarisk fundament, men giver intet svar på, hvor hovedparten af pengene til store projekter skal komme fra.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det var Pia Olsen Dyhr (SF) og især Pernille Skipper (Ehl.) der vandt armlægningen om den kommende Mette Frederiksen-regerings politiske forståelse.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nogle vil juble, og andre vil gyse, men konklusionen er den samme:

Der har ikke i nyere tid ligget et rødere dokument til grund for en regering end det, Mette Frederiksen sent tirsdag aften fremlagde sammen med sine støttepartier.

Under valgkampen gav Lars Løkke Rasmussen det tip til Mette Frederiksen, at hun er nødt til at tage farve af sine støttepartier: I dag kan vi se, at det er venstrefløjens røde kulører snarere end den radikale magentafarve, der har smittet af.

Forståelsen, som parterne vælger at kalde aftalen, åbner to store offentlige udgiftsposter: en ambitiøs bindende klimalov, der vil kalde på massive offentlige investeringer i de kommende år. Og et markant velfærdsløft, der bl.a. binder kommunerne til minimumsnormeringer i de kommende år. Dertil kommer en stribe mindre, nye offentlige udgifter, som f.eks. gratis psykologhjælp til unge og investeringer i uddannelse. I alt bliver regningen mindst 10 mia. kr.

Skippers strategi bar frugt

Pia Olsen Dyhr og især Pernille Skipper ligner de store vindere af de næsten tre ugers armlægning på Christiansborg. Enhedslistens strategi om at gå med i forhandlingslokalet og søge indflydelse direkte på regeringsgrundlaget har båret klar frugt.

I 2011 dannede Helle Thorning-Schmidt, mens Enhedslisten surmulede i et hjørne, en regering, der havde en massiv udvidelse af arbejdsudbuddet gennem skrappe reformer på programmet. I 2019 har partiet fået sat meget markante fingeraftryk.

Den evige trussel fra Thorning-tiden om, at socialdemokraterne ville søge flertal over midten for finanslovene, ser ud til at være aflyst.

Lægger op til fast S+3-samarbejde

Ud over de politiske indrømmelser kan Enhedslisten glæde sig over, at dokumentet ligner første skridt i et ret fasttømret 1+3-samarbejde mellem de røde partier i de kommende år.

Den nye bindende klimalovs målsætning og indførelsen af minimumsnormeringer i dagsinstitutioner bliver ikke realiseret på ét år.

De er kollektive konstruktioner, der skal opbygges over de kommende år af de fire partier. Det skaber umiddelbart en mere stabil bund under Mette Frederiksen, end hendes smalle socialdemokratiske mindretalsregering antyder. Prisen har været, at Mette Frederiksen har måttet skrotte sin strategi om at stå frit og kunne forhandle til alle sider.

Intet økonomisk columbusæg

Mette Frederiksen var tirsdag aften meget åben om, at der ikke er anvist finansiering til de store offentlige investeringsprojekter, som papiret lægger op til. De skal findes hen ad vejen mellem parterne i rummet – inden for to spærreballoner udlagt af henholdsvis venstrefløjen og de radikale i papirets nøglesætning:

»En ny regering skal føre en økonomisk politik, der styrker beskæftigelsen og bekæmper fattigdom og ulighed, satser på uddannelse og opkvalificering og sikrer gode rammevilkår for dansk erhvervsliv. Det skal sikre, at der om fire år er skabt et større økonomisk råderum, samtidig med at uligheden er reduceret«.

Det er en sætning, der populært sagt siger, at Frederiksen vil kunne blæse og have mel i munden eller mere præcist: Hun kan føre radikal politik og rød politik på samme tid. Hvis der er et columbusæg, der kan realisere den ambition, så fremgår det ikke af papiret.

Den røde og den magenta pen

Morten Østergaards magentafarvede pen er tydelig i understregningen af, at der skal være balance på de offentlige finanser og i denne sætning om arbejdsudbud:

»... initiativer, der måtte reducere beskæftigelsen, modsvares af andre – men ikke nødvendigvis samtidige – tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende«.

Med andre ord: Hvis Mette Frederiksen tager folk ud af arbejdsmarkedet, så er hun forpligtet til at sætte et tilsvarende antal ind gennem reformer. Men det er en ret svag sætning, og Mette Frederiksen har frihed til at søge en aftale om differentieret pensionsalder for at opfylde det socialdemokratiske valgløfte.

Straks efter er det igen Pernille Skipper og Pia Olsen Dyhr, der fører pennen. Regeringen skal sikre, »at de økonomiske skel i samfundet ikke forøges, at skatten i toppen ikke sænkes, samt at det sociale sikkerhedsnet ikke forringes«.

Det store spørgsmål bliver, hvor Mette Frederiksen lægger sig i det spændingsfelt mellem støttepartierne. Traditionelt har Socialdemokratiet lænet sig mod Radikale Venstre snarere end mod venstrefløjen. Nu virker det, som om det store parti hælder den anden vej.

Umiddelbart virkede de grænser, som Enhedslisten og SF har sat ind, langt mere faste end Radikale Venstres løse formuleringer om at satse på mere beskæftigelse.

Østergaard fik ingen håndfæstning

Men det er simpelthen ikke klart ud fra dette papir, hvilken økonomisk politik Mette Frederiksen-regeringen vil føre. Hvis Morten Østergaards mål var en håndfæstning, der hegnede Socialdemokratiet klart ind, fik han den ikke.

Det afgørende bliver at se, hvordan det nye S+3-samarbejde vil fungere i hverdagen og især i finanslovsforhandlingerne til efteråret. Kan de brede smil fra tirsdagens nattesæde på Christiansborg fastholdes, når forhandlingerne om at finde pengene i det smalle politisk-økonomiske rum, der er fastsat, begynder?

Det er alt for tidligt at sige. Foreløbig må man konstatere, at Danmark på papiret kan se frem til den rødeste regering i mange, mange år.


Læs mere:

Annonce

  • Her er resultatet - klik og få detaljer

    • A
    • B
    • F
    • Ø
    • Å
    • C
    • D
    • K
    • I
    • O
    • E
    • V
    • P
    48 % 4 % 48 % 4 %
    Kilde: KMD/DR/Ritzau

    Se hele valgresultatet ›

Læs mere

Annonce

For abonnenter