0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vil du være minister? Sådan er det at vente på, at statsministeren måske ringer

I dag venter håbefulde socialdemokrater på et opkald fra Mette Frederiksen om en ministerpost. Karsten Lauritzen, der er afgående skatteminister, fortæller, hvordan dagen kan opleves.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen
Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ringer hun?

Eller ringer hun ikke?

De spørgsmål stiller en del socialdemokratiske politikere formentlig sig selv i dag, hvor Mette Frederiksen er ved at færdigspille sin rolle som kongelig undersøger. Hun skal meddele dronningen, at hun kan danne regering. Lars Løkke Rasmussen skal gå af, og så skal Mette Frederiksen overdrages opgaven at udnævne en ny regering, som formentlig præsenteres torsdag.

Men ingen ved endnu, hvilke ministre der bliver præsenteret på Amalienborg Slotsplads.

Så der ventes.

»Man sørger for at være tæt på sin telefon«, siger en af dem, der kender fornemmelsen, Karsten Lauritzen, som i 2015 blev skatteminister.

»Man kan ikke vide det. Det er ingen, der kan gennemskue den kabale. Der er ingen retfærdighed til i politik, og en regering er et puslespil, der kan gå op. Der er mange hensyn at tage, geografiske f.eks., så der skal være en minister fra Nordjylland, eller man skal have et vist antal kvinder. Er der en, der siger nej, som var tiltænkt en plads, kan det ændre hele planen. Så selv om man kan håbe, kan man aldrig vide det på forhånd«, siger han.

»Jeg talte lidt med andre politikere på forhånd. Det gør man selvfølgelig, men omvendt risikerer man jo også, at der er nogen, der ikke kommer med på vognen. Så jeg var lidt tilbageholdende med at ringe rundt«.

Ja tak til alt

Men han havde gjort sig tanker om, hvordan han ville reagere, hvis han blev tilbudt en ministerpost:

»Det er en god idé at tænke sig om på forhånd, om der er nogle poster, man ikke vil have. Man kan snakke med gode venner, gå nogle ture, tænke sig om, man kan skrive nogle lister for og imod, så man har gjort sig klart, hvad man vil. Det ligner lidt samme øvelse, som hvis man søger andre jobs«.

»Men jeg var 31 år gammel og havde været i Folketinget i 7 år. Hvis man får tilbudt en ministerpost i den situation, skal man sige ja til det privilegium, det er. Også til at blive skatteminister. Man er et skarn, hvis man siger nej, og så skulle man nok overveje, om man ville være i politik«.

Den dag, Karsten Lauritzen vidste, at Lars Løkke Rasmussen ville ringe til dem, der skulle være ministre, var han spændt, men også afklaret.

»Sker det, så sker det. Jeg har det lidt sådan, at hvis man ikke selv kan gøre noget, er der ingen grund til at bekymre sig. Men det er jo meget definerende for valgperioden, hvem der er med på ministerholdet«.

Aftenen brugte han hos nogle gode venner, der interesserer sig for, men ikke selv er aktive i politik. De boede i Nordsjælland, og Karsten Lauritzen tænkte, at det var smart at være hos dem, så han var tæt på hovedstaden.

»Jeg ville gerne være sammen med mennesker, jeg kendte rigtig godt, og jeg ville gerne kunne nyde dagen, hvis det skete. Bliver man ringet op i Nordjylland sent om aftenen, er der langt til København. Jørn Neergaard var i Skagen, så han måtte køre hele natten. Jeg havde tænkt, at jeg gerne ville kunne nyde dagen. Hvis nu«.

Værtinden havde lavet »valgtærte«, en tærte med bacontern, som hun altid laver, når der er valg, og så var der rødvin til.

»Til at dulme nerverne lidt«, siger han.

Så er det NU

Telefonen havde han tæt på sig hele tiden.

»Den må jo ikke løbe tør. Der ringede en del journalister i løbet af aftenen, som forsøgte at få at vide, hvem der var blevet ministre. Men klokken 21.30 ringede den fra et hemmeligt nummer, og så tænkte jeg: Nu sker det. Statsministeren ringer ikke for at sige: Du bliver ikke minister. Så jeg tænkte, nu er det nu. Du bliver tilbudt et eller andet«.

Men det var ikke ’nu’. For da Karsten Lauritzen tog telefonen, var det TV 2-journalisten Anders Langballe, som ringede fra et hemmeligt nummer for at høre, om Karsten Lauritzen var blevet minister.

»Han havde tænkt, at det måske fik folk til at tage telefonen, når vi ikke kunne se, at det var ham. Der blev jeg ærligt talt ret sur, selv om jeg normalt synes, han er en ordentlig journalist. Så jeg lagde på«.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Klokken lidt over 22 ringede telefonen igen. En ansat i Venstre sagde: »Lars vil gerne tale med dig. Er du ved telefonen om 20 minutter?«.

Det var han. Og blev tilbudt Skatteministeriet.

»Man har en samtale med statsministeren, som er mellem os, men jeg kan da godt afsløre, at Løkke spurgte mig, om jeg havde gjort noget, så jeg ikke kunne være skatteminister. Jeg tænkte mig om, men jeg er jo fra Nordjylland og har holdt mig på dydens smalle sti«.

»Det er også i den samtale, man kan spørge statsministeren om vigtige politiske ting. Man kan sige, at man gerne vil påtage sig opgaven, men at der er noget, der er vigtigt for en at vide. Men statsministeren skal ringe til over 20 mennesker, nogle skal lige tænke over det og ringe tilbage, så der er ikke meget tid. Samtalen tager måske et par minutter, og man vælger sine ord med omhu«.

Jeg kan da godt afsløre, at Løkke spurgte mig, om jeg havde gjort noget, så jeg ikke kunne være skatteminister

Lars Løkke Rasmussen havde indskærpet, at Karsten Lauritzen ikke måtte fortælle andre, at han skulle være minister. Men han ringede til sine forældre og til sin kredsformand.

»Det var en glædens aften. Det er det, man har arbejdet hen imod i mange år, og nu er man del af regeringen. Det var en vanvittig fantastisk følelse. Glæden var så stor, at jeg foreslog min ven, at vi tog en sommersvømmetur, så jeg kunne komme af med noget af al den glæde. Jeg kan stadig huske den tur i Øresund, hvor vandet var som nu, koldt, men forfriskende«, siger han.

»Jeg sov rigtig godt, og da jeg vågnede, lovede jeg mig selv, at jeg skulle huske at lægge mærke til, hvad der skete. At jeg skulle tage alle indtryk ind. Måske kommer det igen, hvis sol, måne og stjerner står rigtigt. Men man ved det ikke, så jeg lovede mig selv at nyde dagen«.

Det er fire år siden.

I går aftes pakkede han sit kontor sammen.

»Det var vemodigt. Det er det jo at forlade et sted, man har været i fire år. Men alting har sin tid. Det var et kapitel, der blev sluttet. Forhåbentlig åbner sig der nogle nye«.

Det gør der i hvert fald for de socialdemokrater, der bliver ministre. Hvis bare hun ringer.

Læs mere:

Annonce

  • Her er resultatet - klik og få detaljer

    • A
    • B
    • F
    • Ø
    • Å
    • C
    • D
    • K
    • I
    • O
    • E
    • V
    • P
    48 % 4 % 48 % 4 %
    Kilde: KMD/DR/Ritzau

    Se hele valgresultatet ›

Læs mere

Annonce

For abonnenter