0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kommuner dropper råd for udsatte borgere

Kampagnegruppe for landets svageste vil presse kommunal-politikere i valgår.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn (arkiv)
Foto: Jacob Ehrbahn (arkiv)

Mønsterbryder. »Der skal være et udsatteråd i alle kommuner, fordi de består af de udsatte selv, og for at give denne gruppe en stemme. Det har de ret til«, siger Lisbeth Zornig Andersen.

Kommunalvalg 2013
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kommunalvalg 2013
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er ikke udsatterådene, landets kommuner interesserer sig mest for.

Kun en fjerdedel af landets kommuner har valgt at oprette et udsatteråd, viser tal fra Rådet for Socialt Udsatte. I modsætning til eksempelvis de lokale handikapråd er det nemlig ikke lovpligtigt for kommunerne at oprette et udsatteråd.

Talerør for de udsatte Derfor har kommunerne mulighed for at fravælge rådene, og dette medfører kritik fra blandt andet Lisbeth Zornig Andersen, der er kvinden bag kampagnen Stemmer på Kanten.

Hun forsøger gennem kampagnen at aktivere de mest udsatte grupper op til kommunalvalget 19. november:

»Der skal være et udsatteråd i alle kommuner, fordi de består af de udsatte selv, og for at give denne gruppe en stemme. Det har de ret til«.

LÆS REPORTAGE

Formålet med etableringen af de kommunale udsatteråd er ifølge Socialstyrelsen at give de udsatte borgere et talerør. Rådet skal også fungere som rådgivningsorgan til kommunernes socialudvalg, ligesom de skal skabe generel opmærksomhed på udsatteområdet.

»Vi fungerer som en slags vagthund overfor kommunen. Udsatterådet er et organ, der både peger på mangler overfor kommunen, men som også kommer med nye idéer og tiltag indenfor området. Jeg synes, arbejdet i rådet går godt«, siger Frank Hanghøj, der er formand for udsatterådet i Fredericia Kommune.

Kolding: Råd er kun for ressourcestærke
Til trods for positive tilbagevendelser har 74 kommuner alligevel valgt ikke at satse på et kommunalt udsatteråd. Kolding Kommune er en af dem, der har gjort sig overvejelser om rådet uden at etablere et.

»Min mistanke er, at det kun er de ressourcestærke, der bliver repræsenteret i rådet, og så er det simpelthen ikke repræsentativt nok«, siger formand for socialudvalget i Kolding, Tine Roos Nørgaard.

LÆS ARTIKEL

Denne kritik undrer dog Frank Hanghøj.

»Det forstår jeg ikke noget af. Det kommer helt an på, hvordan man i kommunen vælger, hvem der skal sidde i rådene«, siger han og Lisbeth Zornig supplerer:

»Grunden til, at socialudvalgene ikke kan varetage de samme opgaver er ganske simpelt, at det er politikere, der sidder i socialudvalgene, og netop de udsatte, der sidder i udsatterådene«.