Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Peter Hove Olesen(Arkiv)
Foto: Peter Hove Olesen(Arkiv)

Uengagerede. Unge stemmeberettigede interesserer sig mindre for kommunalpolitik end nogensinde før. Under 14 procent af unge under 25 år erklærer sig 'interesseret' eller 'meget interesseret' i kommunalvalget.

Kommunalvalg 2013
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Unge gider ikke stemme kommunalt

Kun godt hver tredje vælger under 25 år er sikker på at stemme til kommunalvalget. Eksperter og minister er bekymrede.

Kommunalvalg 2013
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der bliver langt mellem de unge ansigter i stemmeboksene ved det kommende kommunalvalg.

Kun 35 procent af de 17-24-årige er helt sikre på, at de vil stemme til november, viser en undersøgelse, som kommunernes nyhedsbrev Momentum offentliggør i dag. For hele befolkningen er tallet 61 procent.
Alvorligt demokratisk problem

De unges manglende interesse for kommunalpolitik er et alvorligt demokratisk problem, mener adjunkt Yosef Bhatti, der forsker i valgdeltagelse ved Københavns Universitet. Han frygter, at »en hel vælgergeneration tabes på gulvet«.

»Hvis de unge ikke stemmer første gang, vil de sandsynligvis ikke stemme lige så meget som andre senere. Det at stemme er et vanespørgsmål«, siger Bhatti, der har skrevet ph.d.-afhandling om deltagelse ved kommunalvalg.

»Hvis en gruppe ikke stemmer, hvorfor skulle politikerne så lytte til dem? I forvejen er de unge en lille gruppe, og derfor vil de unges interesser blive endnu mindre repræsenteret«, konstaterer han.

LÆS OGSÅ

Ved kommunalvalget i 2009 stemte kun 46 procent af de unge mellem 19 og 21 år i København og Aarhus - en tilbagegang på otte procentpoint fra 2001.

»Første- og andengangsvælgere er mere usikre på, hvem de skal stemme på, og de er optagede af helt andre ting - som deres uddannelse og karriere«, vurderer professor ved Danmarks Journalisthøjskole Roger Buch, som forsker i kommunalpolitik.

Han påpeger, at også unge kandidater glimrer ved deres fravær:

»De unge er store kunder i den kommunale forretning og bruger mange kommunale tilbud, men de er mindre deltagende rent politisk - både når der skal stemmes, og når man ser på de opstillede kandidater. Det kan selvfølgelig være problematisk«.
Manglende interesse

Én ting er, om de unge har planer om at bruge deres stemme ved kommunalvalget, noget andet, om de overhovedet interesserer sig for kommunalpolitikken.

I undersøgelsen, som er foretaget af YouGov blandt 532 repræsentativt udvalgte unge under 25 år, erklærer kun 14 procent af de unge sig 'interesseret' eller 'meget interesseret' i kommunalpolitik mod 40 procent i hele befolkningen. 42 procent af de unge erklærer sig 'ikke' eller 'slet ikke' interesseret.

Det skyldes, at de kommunale dagsordener ofte er for langt fra de unges hverdag, lyder det fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), der senere i år søsætter en større indsats for at få unge til at stemme ved kommunalvalget.

Hvis en gruppe ikke stemmer, hvorfor skulle politikerne så lytte til dem?



Udfordringen er, at debatten om ældrepleje og velfærdsydelser ofte overskygger de mere ungdommelige emner, mener formand Signe Bo:

»Vi efterlyser, at kommunerne bliver bedre til at bringe de ting i spil, som vedkommer de unge. Ungdomsboliger, kultur, fritidsliv og arbejdsliv. De ting har stor betydning, men forsvinder ofte i den kommunale debat«.

LÆS OGSÅ

For at styrke unges politiske engagement har syv af Tysklands 16 delstater siden 1996 tilladt unge ned til 16 år at stemme ved lokalvalgene. Og i Norge har forsøg med valgret til 16-årige åbnet for at indføre ordningen i Oslo ved Norges næste kommunalvalg.

Også politikernes ansvar
I Danmark foreslog Valgretskommissionen i 2011 at lade 16-årige stemme til eksempelvis valg til Europa-Parlamentet, kommunalbestyrelser og regionsråd. Men det er endnu ikke blevet gennemført.

Socialdemokraternes politiske ordfører i Københavns Borgerrepræsentation, Ikram Sarwar, erkender, at politikerne ikke er gode nok til at nå de unge vælgere:

»Vi kan ikke kun pege fingre ad dem, der ikke deltager. Det er noget, vi politikere også må tage på os«, siger han.

LÆS OGSÅ

Som konsekvens af den lave stemmedeltagelse har indenrigsminister Margrethe Vestager (R) igangsat et projekt, der gennem borgermøder og demokrativærksteder skal styrke unges interesse for lokalpolitikken.

»Det er med til at fastholde demokratiet, at man føler sig forpligtet til at orientere sig i samfundet og stemme«, siger Vestager og foreslår, at kommunalvalget prøver at imødekomme de unge.

»Man kunne blandt andet flytte brevafstemninger ud på de tekniske skoler, hvor de unge i forvejen er«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden