KRITIK. 3F mener, at Danmarks Arbejdsgiverforening (DA) fører skræmmekampagne, som de ikke har belæg for. DA opfordrer fagforeningen til at gå til EU-domstolen.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

KRITIK. 3F mener, at Danmarks Arbejdsgiverforening (DA) fører skræmmekampagne, som de ikke har belæg for. DA opfordrer fagforeningen til at gå til EU-domstolen.

Kommunalvalg 2013

3F anklager arbejdsgivere for at skræmme kommunalpolitikere

Dansk Arbejdsgiverforening har advaret 9.000 kommunalvalgskandidater mod kædeansvar og lønklausuler.

Kommunalvalg 2013

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i sidste øjeblik gjort et forsøg på at få landets lokalpolitikere til at droppe løfter om kædeansvar og lønklausuler i deres valgkampagner.

Både mandag og onsdag har interesseorganisationens administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen sendt mail til godt 9.000 kommunalvalgskandidater, hvori han advarer om, at tiltagene er »i strid med EU-retten og ikke lovligt kan retshåndhæves over for udenlandske virksomheder«.

Det kan de imidlertid over for danske virksomheder, og derfor vil de kun »svække dansk virksomheders konkurrenceposition i forhold til udenlandske«, hævder Jørn Neergaard Larsen.

3F: Intet juridisk belæg Men det passer ikke, siger fagforeningen 3F, der gennem længere tid har argumenteret for netop kædeansvar og lønklausuler.

Når vi kalder det en skræmmekampagne, så skyldes det, at det her sker i allersidste øjeblik, inden vi går til valg på tirsdag, i forsøget på at overbevise de kommende kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer om, at det er en rigtig dårlig idé at give fair vilkår på arbejdsmarkedet

Ifølge formand Per Christensen er der intet juridsk belæg for DA's påstand. Han mener, der er tale om en skræmmekampagne:

»Vi har gransket alle de juridiske kilder, vi kan granske, vi har kigget på de domme, der findes, og vi har kigget på ILO-konventionen (konvention fra FN's faglige organ for arbejdsmarkedsspørgsmål, red.), og vi kan simpelthen ikke finde belæg for tesen om, at det ikke er lovmedholdeligt«, siger han.

»I forbindelse med kommunal- og regionsvalget har vi prøvet at overbevise vores kandidater og andre om, at det er en god idé at have fokus på fair løn- og arbejdsvilkår, når der er tale om offentlige udbud. I hele den fase har vi hele tiden oplevet, at DA har spillet imod«.

Forundring over DA
3F henviser dels til, at flere andre EU-lande har indført kædeansvar, og dels til, at jurister og Statsforvaltningen herhjemme har godkendt brugen af klausuler i eksempelvis København og Gentofte.

»Når vi kalder det en skræmmekampagne, så skyldes det, at det her sker i allersidste øjeblik, inden vi går til valg på tirsdag, i forsøget på at overbevise de kommende kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer om, at det er en rigtig dårlig idé at give fair vilkår på arbejdsmarkedet«, siger Per Christensen.

»Jeg synes jo, at DA burde have en interesse i det, men tilsyneladende ikke«.

Arbejdsgiverne afviser anklage
Hos DA afviser Jørn Neergaard Larsen, at han er ude at føre skræmmekampagne. Han indrømmer, at arbejdsgivernes politiske holdning til kædeansvar og lønklausuler er, at det er »dyrt, dårligt og dumt«, som han skrev i et debatindlæg i Berlingske forleden.

Men han fastholder samtidig, at det juridisk strider mod EU-lovgivningen. Den administrerende direktør peger på, at det er det såkaldte udstationeringsdirektiv, der sætter grænserne for de krav, som udenlandske virksomheder skal leve op til, når de arbejder i Danmark - eller et andet EU land.

Han pointerer både i sin mail til de kommunale kandidater og overfor Politiken, at direktivet foreskriver, at udstationerende virksomheder i Danmark skal overholde de almindeligt gældende regler i for eksempel arbejdsmiljøloven, ligebehandlingsloven, ferieloven og så videre.

Hvis 3F synes, at det er noget sludder, så vil jeg anbefale 3F at få det testet ved EU-domstolen. Så kan vi få et klart svar fra andre end mig

Men det nævner ikke noget om løn, siger Jørn Neergaard Larsen.

Katten om den varme grød

I et svar på et paragraf 20-spørgsmål stillet af Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt i 2006 skriver daværende beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen (V), ellers, at »udstationeringsdirektivet giver medlemsstaten mulighed for at kræve, at den udstationerede lønmodtager får en løn svarende til mindstelønnen i værtslandet«.

Men det giver Jørn Neergaard Larsen ikke meget for:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er en besvarelse, som går uden om den varme grød som katten. Den er skrevet dygtigt af embedsmænd, og det bevæger sig præcist uden om det, der er problemet for kommunerne. Det, der er problemet, er, at vi i Danmark har valgt ikke at sikre, at have mindstelønsbestemmelser eller tilsvarende bestemmelser forankret lovgivning af nogen art«, siger han.

»Vi har selv i Danmark i fuld enighed valgt, at løn er et spørgsmål og et ansvar for arbejdsmarkedets parter, der er forpligtet og har forpligtet hinanden på at arbejde med kollektive vilkår. Det er ikke et anliggende for regeringen og slet ikke et anliggende for kommunalbestyrelser«.

LÆS OGSÅ

»Derfor er vi i den situation, at uanset hvad du henviser til af udtalelser fra Beskæftigelsesministeriet, Statsforvaltningen og så videre, så går de alle rundt om den varme grød som katten. Der er ikke nogen myndigheder, der har lyst til at sige det, jeg siger her, og hvis 3F synes, at det er noget sludder, så vil jeg anbefale 3F at få det testet ved EU-domstolen. Så kan vi få et klart svar fra andre end mig«, slutter arbejdsgivernes direktør.

3F har som et modsvar til Jørn Neergaard Larsens mail selv sendt elektronisk post til de godt 2.000 kandidater, der har skrevet under på det, der hedder underbetalt.dk.

Her kommer Per Christensen med råd til, hvordan de skal argumenterer imod DA's påstande.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce