Foto: MORTEN LANGKILDE (arkiv)
Kommunalvalg 2013

Ulla Tørnæs erkender nederlag i Holstebro

Det hjalp ikke Venstres Ulla Tørnæs, at hun er tidligere minister i kampen om borgmesterkæderne i Holstebro.

Kommunalvalg 2013

Selvom ikke alle stemmer er talt op i Holstebro Kommune, hvor Ulla Tørnæs (V) med en fortid som minister udfordrede den lokale socialdemokrat og siddende borgmester H.C. Østerby, så har hun allerede ønsket sin modstander til lykke med sejren.

Selvom Venstre er gået frem, så er fremgangen for Socialdemokraterne endnu større.

»Jeg har sagt tillykke til H.C. Østerby. De tal, jeg har set indtil nu, tyder på, at han fortsætter som borgmester«, siger Ulla Tørnæs til TV Midt og Vest.

S: Et valg vindes mellem valgene

Venstre står - efter at 86,1 procent af stemmerne er talt op - til 30,5 procent, mens Socialdemokraterne går hele 17 procentpoint frem til 45,9 procent af stemmerne.

»Jeg er brandhamrende ærgerlig, men forventer da at blive indkaldt til forhandlinger, da H.C. Østerby i valgkampen har lagt op til brede forhandlinger«, siger hun.

Det står valgets sejrherre ved. Men samtidig ærgrer han sig over, at den tætte kamp og det nærmest præsidentagtige valg har trukket fokus væk fra de små partier og blandt andet kostet SF deres deltagelse i byrådet.

»Vi er gået frem alle steder. Vi har også vundet flere landdistrikter. Folk kender mig, og jeg er ude blandt borgerne, hvilket er vigtigt. Et valg vindes mellem valgene«, siger H.C. Østerby til tv-stationen.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce