Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Frikøbt. Ikram Sarwar fortæller, at hans nye post i Metroselskabets bestyrelse skal give ham mere tid til arbejdet på rådhuset. Posten fik han, efter at udsigten til en borgmestertitel fortonede sig.
Foto: Finn Frandsen

Frikøbt. Ikram Sarwar fortæller, at hans nye post i Metroselskabets bestyrelse skal give ham mere tid til arbejdet på rådhuset. Posten fik han, efter at udsigten til en borgmestertitel fortonede sig.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Metropost køber mere tid til jobbet på rådhuset

Kommunalpolitisk magtspil kan skade de offentlige selskaber, mener professor.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Socialdemokraternes politiske ordfører i København er lige blevet tildelt en lukrativ post som næstformand for Metroselskabet.

Ikram Sarwar får 300.000 kroner om året for den næstformandspost, der blev ledig, da hans partifælle Jesper Christensen vandt duellen mod netop Ikram Sarwar om at blive kommunens nye børne- og ungeborgmester fra 1. september.

Med posten i det offentligt ejede Metroselskab stiger Ikram Sarwars indtægt for det politiske arbejde fra 160.000 kroner til i alt 460.000 kroner om året.

Det betyder, at jeg arbejdsmæssigt kan gå ned i tid og give det politiske endnu mere prioritet i min hverdag

De ekstra penge betyder, at den politiske ordfører nu kan skrue ned for sit arbejde som speciallæge og hellige sin tid til lokalpolitikken i København. Og det er den primære grund til, at netop han blev udpeget som Metroselskabets nye næstformand, siger han:

»Jeg blev politisk ordfører i september 2011, og siden har jeg ikke haft nogen bestyrelsesposter, der gjorde, at jeg kunne købes fri. Nu, hvor Jesper har fået en ny opgave, blev det vendt igen, om det ikke er på sin plads, at gruppens politiske ordfører kunne blive købt fri noget af tiden. Det betyder, at jeg arbejdsmæssigt kan gå ned i tid og give det politiske endnu mere prioritet i min hverdag. Det er baggrunden for, at jeg har fået den post som næstformand for Metroselskabet«, siger Ikram Sarwar.

LÆS OGSÅ

Så det handler i højere grad om at få mere tid til politik, end at du har særlige forudsætninger for at gå ind i Metroselskabets arbejde?

»Ja, det er ikke sådan, at jeg er fagekspert på det trafikale område. Jeg er politisk udpeget, og partiet har så vurderet, at jeg har de kompetencer til stede, der kan bruges i Metroselskabets bestyrelse«, siger Ikram Sarwar.

Han understreger, at det ikke er venstrehåndsarbejde at sidde i Metroselskabets bestyrelse.

Benhårdt magtspil fordeler poster
Sidste år trådte bestyrelsen sammen på 10 møder af omkring to timers varighed, oplyser Metroselskabet.

Omkring bestyrelsesbordet sidder i alt fire politikere, som repræsenterer Københavns og Frederiksberg Kommunes ejerandele i selskabet.

Den anden næstformand, Frederiksbergs borgmester Jørgen Glenthøj (K), tjener også 300.000 kroner på hvervet, mens Borgerrepræsentationens Birthe Skaarup (DF) og Klaus Mygind (SF) hver får 125.000 kroner om året for at være menige bestyrelsesmedlemmer.

Ikram Sarwar havde tilkendegivet offentligt, at han gik efter posten som børne- og ungeborgmester, men han trak sit kandidatur, da det stod klart, at overborgmester Frank Jensen (S) foretrak Jesper Christensen.

Handlen om de givtige bestyrelsesposter i de offentlige selskaber er en vigtig del i politikernes konstitueringsforhandlinger efter et kommunalvalg, lyder det fra kommunalforsker Roger Buch.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han siger, at nogle kommunalpolitikere nærmest tropper op til forhandlingerne med et udtalt krav om bestyrelsesposter til et vist beløb.

LÆS ARTIKEL

»Posterne indgår i et stort politisk og personligt regnskab, hvor folk stiller krav om magt og indflydelse, men også om betalte poster, der kan gøre, at de enten kan tjene nogle penge eller drosle ned på deres erhvervsarbejde«, siger Roger Buch, forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Lokalpolitik er deltidsarbejde
Politiken har talt med flere nuværende og tidligere medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation, som bekræfter, at det ikke er ualmindeligt, at de mest lukrative bestyrelsesposter i de kommunale selskaber bliver brugt til at købe eksempelvis gruppeformænd og politiske ordførere fri, så de får mere tid til det politiske arbejde.

Typisk er lokalpolitik kun et fuldtidsarbejde for borgmestrene i landets kommuner. Byrådspolitikere modtager mellem 66.000 og 80.000 kroner om året i standardvederlag for deres indsats, afhængig af kommunens indbyggertal.

Vederlaget er lidt større i landets største kommune, og et menigt medlem af Københavns Borgerrepræsentation tjener 93.000 kroner om året plus vederlag for eventuelle udvalgsposter, mens fagborgmestrenes løn udgør knap 738.000 kroner.

Der gøres tilsyneladende ikke meget for at sikre, at de mest kompetente mennesker sidder i bestyrelserne. Det fortjener de selskaber. Jeg kan godt frygte, at ledelsen får friløb



En rundspørge, som DR Nyheder lavede blandt 1.400 byrådspolitikere i januar, viste, at 40 procent ikke har tid til at sætte sig ind i det materiale, som de modtager fra forvaltningen forud for byrådsmøderne. 22 procent sagde, at de ikke altid forstår det materiale, de modtager.

»Det er et generelt problem inden for kommunalpolitikken, at det kræver rigtig meget tid, hvis man vil gøre det ordentligt. Mange folk holder sig ude af lokalpolitik eller, hvis de er i kommunalpolitik, prøver på at skaffe sig en bedre aflønning«, siger Roger Buch, som henviser til, at lokalpolitikere på landsplan bruger 15-20 timer om ugen på det politiske arbejde.

I år træffer Borgerrepræsentationen i København beslutninger ud fra et budget på over 47 milliarder kroner. Professor: Kan skade selskaberne

At bestyrelsesposterne er en handelsvare og bruges som en supplerende indtægtskilde for lokalpolitikerne, kan være problematisk for de offentlige selskaber, mener professor i ledelse Anders Drejer.

Han finder det dybt bekymrende, hvis ikke der indgår en kompetencemæssig vurdering af en lokalpolitiker, der får 300.000 kroner for en næstformandspost i et stort selskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ »Hvorfor skal Metroselskabet betale for hans politiske karriere? Den gode mand får jo ikke de 300.000 kroner for at blive købt fri til sit politiske arbejde, men for at sidde i bestyrelsen og levere en seriøs indsats. Sådan som bestyrelsesarbejde er i dag, skal man vide meget om organisation og om lovgivning, man skal holde snor i ledelsen og lægge strategi for selskabet. Det nytter ikke noget bare at udpege den, hvis tur i rækken det er. Man skal da udpege den, der er dygtig«, siger Anders Drejer fra Aalborg Universitet. Metroselskabet har det seneste år været involveret i en række uheldige sager, og kritikken er haglet ned over det offentlige selskab.



Det er bestyrelsens ansvar at være kontrolorgan for ledelsens dispositioner, og med politikernes syn på bestyrelsesposterne som handelsvare kan det skade selskabet, siger han:

»Der gøres tilsyneladende ikke meget for at sikre, at de mest kompetente mennesker sidder i bestyrelserne. Det fortjener de selskaber. Jeg kan godt frygte, at ledelsen får friløb«, siger professor Anders Drejer.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden