Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Finn Frandsen (arkiv)
Foto: Finn Frandsen (arkiv)

Burgerinitiativ. Foreløbig bliver det muligt at stemme på tre forskellige McDonald's i København. Men fastfoodkæden ser gerne, at flere kommuner laver valghandlinger mellem burgere og milkshakes.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sidste nyt fra kommunalvalget: Stem på McDonald's

Kommunerne leder efter vælgerne på McDonald's. København i front.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»En Big Mac-menu og en stemmeseddel, tak«.

Nogenlunde sådan kan det komme til at lyde i landets McDonald's-restauranter fra 31. oktober.

Fastfoodkæden har indledt et utraditionelt samarbejde med landets kommuner for at få flere til at stemme til kommunalvalget 19. november.

LÆS ARTIKEL

»Hvis kommunerne gerne vil stille stemmebokse op hos McDonald’s, så samarbejder vi gerne om det og stiller restauranter til rådighed, hvor det er muligt«, siger Stine Green Paulsen, kommunikationsdirektør i McDonald's Danmark.

Lav stemmeprocent
Det piner kommunerne, at stemmeprocenten i 2009 var den laveste i 35 år, og derfor er der sat gang i lang række initiativer for at få vækket sofavælgerne. Især har det vist sig svært at få vækket den demokratiske begejstring blandt de unge.

Vi prøver at spille på alle tangenter for at nå borgerne i deres hverdag og gøre valget vedkommende

Københavns Kommune har allerede takket ja til tilbuddet fra McDonalds. I første omgang vil det være muligt at brevstemme på tre forskellige dage i tre af fastfoodkædens restauranter via kommunens mobile stemmebokse.

Udover muligheden for at stemme, så vil samtlige af kædens 87 restauranter være udsmykket med kampagnemateriale, hvor gæsterne bliver mindet om, at der er kommunalvalg.

»Samtidig opfordrer vi også vores 4.200 ansatte til at stemme«, siger Stine Green Paulsen:

LÆS ARTIKEL

»Vi er en af Danmarks største ungdomsarbejdspladser og samtidig er unge mennesker en del af vores kundegrundlag, så derfor ligger det til højrebenet for os at være med«.

Vælgermøde med Bigmac
McDonald's opfordrer også kommunalpolitikerne til at afholde vælgermøder og debatarrangementer på restauranterne i de kommende uger. De første tre er planlagt i Ringsted, Roskilde og Hjørring. Fastfoodkæden har tidligere lavet lignende initiativer i Sverige og Norge.

»Det handler ikke om at sælge burgere. Det her skal ikke skabe salg eller trafik ind i vores restauranter. Vi stiller vores rum og vores gæster til rådighed for politikerne. Man må gerne komme til vælgermøde uden at købe en burger«, siger Stine Green Paulsen.

LÆS ANALYSE

Laver I en særlig kommunalvalgsmenu?

»Nej det gør vi ikke. Valget har ikke noget med vores mad at gøre, så det er den sædvanlige menu«.

KL-formand: Vi flytter valget ud til vælgerne

Danske Regioner og Kommunernes Landsforening satte i begyndelsen af september gang i kampagnen 'Tænk dig om før du IKKE stemmer' i et forsøg på at råbe vælgerne op.

Flere kommuner forsøger at aktivere vælgerne med stemmebusser, som kører rundt til ungdomsuddannelser og andre udvalgte steder for at få fat i de vælgere, som traditionelt holder sig væk på valgdagen.

Med i 'burger'-initiativet er også Danske Regioner, Dansk Ungdoms Fællesråd og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

LÆS ARTIKEL

Hvis en cheeseburger og milkshake gør det lettere at få stemmesedlen til at glide ned, så har formand for Kommunernes Landsforening og borgmester i Rødovre, Erik Nielsen (S) ingen problemer med det.

»McDonald's er en restaurantkæde, hvor der kommer rigtig mange gæster. Hvis de kan gøre opmærksom på, at der er kommunalvalg, så tror jeg, at det kan blive rigtig vigtigt for os«, siger KL-formanden:

»Vi prøver at spille på alle tangenter for at nå borgerne i deres hverdag og gøre valget vedkommende. Hvis ikke vælgerne kommer til valget, så må valget komme til dem. For kommunerne er det vigtigt, at få stemmeprocenten til ikke at falde yderligere. Vi vil gerne højere op«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden