Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Venter. Eleverne på Amager Fælled Skole er enige om, at man bør holde sig fra toiletterne i den kolde bygning i skolegården. Der lugter af tis og er ulækkert, synes de. Her er det fra venstre Su mal, Siham, Selina, Khadidja og Luna.
Foto: Per Folkver

Venter. Eleverne på Amager Fælled Skole er enige om, at man bør holde sig fra toiletterne i den kolde bygning i skolegården. Der lugter af tis og er ulækkert, synes de. Her er det fra venstre Su mal, Siham, Selina, Khadidja og Luna.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skoleelever: Jeg holder mig, indtil jeg kommer hjem

Klamme toiletter er et sundhedsproblem på mange skoler i København.

København
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er koldt i toiletbygningen i gården på Amager Fælled Skole i København.

Men ikke nær så koldt, som når det for alvor bliver vinter, og de tissetrængende børn må krænge flyverdragterne af og sætte sig på toiletterne i de iskolde toiletrum, hvor vandet i kummen nogle gange fryser til is, så man ikke kan trække sine efterladenskaber ud efter sig.

Holder sig hele dagen Der er også ildelugtende. På gulvet ligger brugt toiletpapir, i sæbeautomaterne er der ikke mere sæbe, og den sidste, der var på pigetoilettet, har glemt at trække ud efter sig. Alt i alt er det ikke nogen rar oplevelse at skulle på toilettet i skoletiden, fortæller en flok piger fra 5. klasse. De gør da også, hvad de kan, for at undgå det.


»Jeg tisser hjemmefra, og så holder jeg mig, indtil jeg kommer hjem igen«, fortæller Norhan. Det er svært at høre, hvad hun siger, for hun holder sig for næsen og munden, mens hun taler, for at skærme lidt for den dårlige lugt af tis. Alle de otte piger, som har indvilget i at vise toilettet frem for Politiken, prøver som regel at holde sig, når de er i skole.

»Når jeg er på vej hjem, må jeg nogle gange løbe, fordi jeg ikke kan holde mig længere«, fortæller Luna. Det gør Selina ikke. Hun har fundet en effektiv strategi.

»Man skal ikke drikke for meget vand i skoletiden, for så skal man bare tisse«, siger hun.

Udtjente toiletter på 40 skoler
De gamle toiletter på Amager Fælled Skole er blot et af mange eksempler på toiletter på københavnske folkeskoler, der er udtjente og upopulære. I løbet af de sidste år er 27 af kommunens skoler blevet gennemrenoveret og har fået nye toiletter, men der er stadig 40 skoler tilbage, hvor toiletterne er udtjente.

Derfor går Socialdemokraterne til valg på et ønske om at sætte 50 millioner kroner af på næste års budget til en hurtig og effektiv modernisering af de gamle toiletter.

LÆS OGSÅ

En undersøgelse blandt folkeskoleelever, som projektet ’Hi Five’ under Center for Interventionsforskning på Statens Institut for Folkesundhed har lavet, viser, at knap hver 10. dreng og 6 procent af pigerne i de små klasser fra 0. til 4. ikke benytter skolens toiletter.

Blandt de ældre elever er det endnu flere, der er gode til at holde sig. Her er det omkring hver femte elev, der holder sig fra skoletoiletterne, og blandt dem er det ikke ualmindeligt at forsøge at lade være med at drikke væske for at undgå at skulle tisse.

Lærere uvidende om problem
’Hi Five’-projektet har igennem de seneste år analyseret på, hvorfor det er problematisk for skolebørnene at træde af på naturens vegne. De foreløbige resultater tyder på, at det er tre ting, der spiller ind: for klamme toiletter, hvor toiletbrædderne er i stykker, gulvet er revnet og ofte med beliggenhed uden for skolebygningen. Rengøring, der er utilstrækkelig. Og så er eleverne selv for dårlige til at holde toiletterne pæne.

For skoleeleverne er de dårlige toiletforhold ikke et lille problem, fortæller ’Hi Five’s projektleder, Anette Johansen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis eleverne sidder og holder sig en hel skoledag og også lader være med at drikke, fordi de vil undgå at skulle på toilettet, får de svært ved at koncentrere sig, og de får ondt i maven og hovedpine«.

At udsætte toiletbesøg er ikke sundt. Det kan give problemer med infektioner



I projektet ’Hi Five’ får eleverne undervisning i, hvorfor det er vigtigt, at de kommer på toilettet. Som en del af evalueringen af projektet har ’Hi Five’ talt med både talt med lærere og elever, og mange lærere er blevet overraskede over toiletproblemernes omfang.

»Det er tankevækkende, at man har elevtoiletter og lærertoiletter. Det betyder, at det er meget sjældent, at lærerne kommer ud på elevtoiletterne og ser, hvordan de egentlig ser ud. I vores evaluering er der mange lærere, der er forundrede over, at så mange elever ikke bruger skolens toiletter«, siger Anette Johansen. I dag er det skoletoiletdag


Problemet er så stort, at Rådet for Større Hygiejne har udnævnt dagen i dag som skoletoiletdag, og i Vejle mødes fagfolk til en konference for at diskutere emnet.

En af dem, der skal tale til konferencen, er professor, dr.med. Jens Christian Djurhuus fra Aarhus Universitet. Han er en af landets fremmeste forskere i børns vandladnings- og afføringsproblemer. Og han er godt træt af de dårlige toiletforhold på mange af landets skoler.

»At udsætte toiletbesøg er ikke sundt. Det kan give problemer med infektioner, særligt hvis man udsætter sin afføring. Det er et problem for mange børn, at toiletterne er så dårlige«, siger han.

LÆS OGSÅ

I nogle tilfælde kan elevernes manglende lyst til at benytte skoletoiletterne udløse langvarige vandladnings- og afføringsproblemer. I andre tilfælde giver det sociale og psykiske problemer, når det ikke helt går efter planen, og barnet ikke alligevel kan holde sig en hel skoledag.

»Vi har haft børn til behandling her, der bliver kaldt stinkdyret. Man skal huske på, at for børn er det en stor katastrofe at tisse i bukserne. En undersøgelse fra England viser, den værste ulykke, børn kan forestille sig, er, at deres forældre dør. Det næstværste er, at deres søskende dør. Og den tredjestørste katastrofe, de kan forestille sig, er at tisse i bukserne i skolen«, fortæller Jens Christian Djurhuus.

Turde ikke sætte sig på brættet

På Amager Fælled Skole kunne pigerne godt tænke sig bedre toiletter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Heldigvis er de nu rykket over i de store elevers skolebygning, hvor der er et par indendørs toiletter, så de ikke længere behøver gå på det kolde gårdtoilet. Især toilettet henne ved mælkemanden plejer at være nogenlunde okay, synes pigerne. LÆS OGSÅ »Kan I huske i de små klasser, der blev vi jo nødt til at bruge dette her toilet. Man turde ikke sætte sig ned på brættet, fordi det var helt koldt, så vi stod op i stedet«, siger Luna: »Det er da vildt dårligt. Man skal da kunne gå på toilettet på sin skole«.





Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden