0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Konservative går solo i valgkampen

De konservative går til valg på partiets egne mærkesager og ikke på et fælles valggrundlag med Venstre som i 2005.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det Konservative Folkeparti vil bruge valgkampen til at markere partiets selvstændige profil.

Ved folketingsvalget i 2005 gik Venstre og Konservative til valg på et fælles valggrundlag. Men sådan bliver det ikke denne gang.

»Vi vil markere de konservative mærkesager. Venstre og Konservative er jo forskellige partier, men vi går selvfølgelig til valg på at fortsætte den nuværerende regering«, siger Bendt Bendtsen.

Valgprogrammet præsenteres i dag
Det Konservative Folkeparti præsenterer senere i dag partiets valggrundlag med punkterne sundhed, akut kræftbehandling, aktiv forebyggelsespolitik, bedre vilkår for børnefamilierne, et mere grønt Danmark og et tryggere land uden terror.

»Hvis befolkningen igen peger på en borgerlig regering, skal der jo forhandles om regeringsgrundlaget. Derfor vil vi gerne sætte de konservative mærkesager på dagsordenen på forhånd«, siger partiformanden.

Statsministeren: Det er ikke noget problem
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sagde flere gange på valgkampens første dag, at »regeringen beder om befolkningens mandat« til at fortsætte med et gennemføre planerne.

Og selv om de konservative har valgt at gå til valg på eget valggrundlag, ser statsministeren det ikke som et problem.

»Ingen har grund til at føle sig klemt i regeringsarbejdet«, siger han til Jyllands-Posten.

Strid om skattelettelser
Skattelettelser har længe været et stridspunkt mellem Venstre og de konservative. Senest måtte Venstre give sig, da de konservative fik gennemtrumfet skattelettelser.

Men selv om Venstre går til valg på at fortsætte skattestoppet, så lover Bendt Bendtsen allerede, at Konservative vil arbejde for yderligere skattelettelser i næste folketingsperiode.

»Nu skal vi starte med at glæde os over, at vi allerede har fået forhandlet nogle skattelettelser på plads, men vi vil da ikke lægge skjul på, at den konservative ambition er, at enhver skal have halvdelen med hjem af det, han tjener«.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Uden for citat