0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

S insisterer på højere løn

Socialdemokraterne fastholdt på et møde med statsministeren, at de offentligt ansatte skal have mere i løn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jonas Pryner Andersen
Foto: Jonas Pryner Andersen
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt har fortalt statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), at højere lønninger i det offentlige står højt på Socialdemokraternes ønskeliste.

»Vi står fast på, at vi synes, de offentligt ansatte skal have bedre lønninger. Vi vil ikke fra Christiansborg give en lønpose til en særlig gruppe, men vi vil gerne se på, hvordan man over tid kan hæve lønningerne«, sagde Helle Thorning, da hun kom ud fra møde i statsministeriet.

Socialdemokraterne var indkaldt til indledende regeringsforhandlinger hos statsministeren, som ikke ønsker, at regeringen skal blande sig i lønforhandlingerne.

Ingen varm modtagelse
»Det fik ikke ligefrem nogen varm modtagelse, men på den anden side tror jeg også, statsministeren anerkender, at der er et flertal i Folketinget, som gerne vil løfte lønningerne for de offentligt ansatte«, sagde Helle Thorning-Schmidt.

Klokken 11 mødes Helle Thorning-Schmidt med Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti til et møde hos LO.

Alle partierne går ind for lønstigninger til offentligt ansatte, og LO vil undersøge, om det kan lade sig gøre at samle partierne til en aftale udenom Regeringen.

Helle Thorning-Schmidt fortalte, at hun udover lønspørgsmålet nævnte manglen på arbejdskraft, klimapolitik, asylpolitik og forbedringer i velfærden overfor statsministeren.

Vil have indflydelse
»Vi er meget indstillede på, at få konkret indflydelse på nogle af de konkrete udfordringer, vi står overfor som samfund«.

»Men det er klar, at det afhænger af, om nogle af de krav, vi har – som blandt andet vedrører løn, flere offentligt ansatte og velfærdsrettigheder – om vi kan komme igennem med dem«.

»Vi vil gerne have et bredt forlig på asylområdet. Vi mener, det vil være nyttigt at få ro på det her område, og det har vi selvfølgelig også sagt til statsministeren«, sagde Helle Thorning-Schmidt.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har lovet, at han vil arbejde mere for brede forlig i den kommende Folketingsperiode. Helle Thorning-Schmidt ville endnu ikke vurdere, om der er hold i statsministerens løfter:

»Nu må vi se. Vi kan først se, når vi kommer i gang med forhandlingerne, om der er en reel forhandlingsvilje«.