0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DF: Fogh kan ikke lave asyl- og skattepolitik uden os

Dansk Folkeparti har vetoret og skal være med, hvis der skal ændres ved forligene med regeringen på skatte- og asylområdet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
JACOB EHRBAHN
Foto: JACOB EHRBAHN

DF vil ikke have regeringen til at ændre i skattepolitikken uden om partiet.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Regeringen kan ikke pille ved skatte- eller asylpolitikken uden Dansk Folkeparti.

Det mindede partileder Pia Kjærsgaard (DF) Anders Fogh Rasmussen (V) om ved den sidste omgang forhandlinger om regeringsgrundlaget.

DF har nu sagt god for indholdet, men samtidig gjort det klart for Fogh, at han ikke kan bryde forligene med DF.

Ikke uden DF
Et af dem er på skattepolitikken. Regeringen har som en del af regeringsgrundlaget, at den vil nedsætte en skattekommission. Men hvis der skal pilles ved skattestoppet, skal Fogh have DF med, hvis han vil undgå et folketingsvalg.

Før valget indgik DF et skatteforlig med regeringen. Og det står ved magt, fastholder Pia Kjærsgaard:

»Det ligger fast, at der er aftalt en skattepakke med Dansk Folkeparti, som holder i denne valgperiode. Skal der ske noget på her område, så er det selvfølgelig med Dansk Folkeparti, ellers skal det skal på den anden side af et folketingsvalg«, siger Pia Kjærsgaard foran Statsministeriet.

Et andet emne, der har fyldt meget i debatten har været spørgsmålet om asylpolitikken. Og her minder DF igen om sin vetoret:

»Det er præcis det samme på asylområdet«, fastslog Kjærsgaard.

Slagsmål om løn
Dansk Folkeparti forventer ikke at blive indkaldt til flere forhandlinger inden statsministeren offentliggør det endelige regeringsgrundlag. Nu skal der arbejdes med de enkelte sager i ministerierne.

»Vi håber da ikke, der bliver slagsmål. Men det kan da godt tænkes, at der på nogen områder bliver det«, siger Pia Kjærsgaard.

Et af de krav, DF har haft med til den seneste uges forhandlinger med Fogh, har været et lønløft til offentligt ansatte. Det har statsministeren imidlertid afvist at skrive ind i regeringsgrundlaget.

Men der er et flertal – bestående af S, SF, DF og Enhedslisten – for at give højere løn til offentligt ansatte. Efter regeringsdannelsen, som forventes at blive i morgen, vil sagen bliver taget op.