0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Løkkes forslag om lægeordineret heroin får kritik

Partierne kritiserer sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens forslag om lægeordineret heroin som permanent tilbud til hårdt belastede narkomaner.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) får ikke udelt tak fra partierne for sit forslag om at lade læger ordinere heroin til hårdt belastede narkomaner som permanent behandling.

Mens oppositionen efterlyser hans støtte til fixerum, kræver Dansk Folkeparti sociale tilbud.

Sundhedsstyrelsen anbefaler i en ny rapport lægeordineret heroin, som Løkke hidtil har været imod.

»Jeg har hele tiden sagt, at min reservation ikke har været ideologisk forankret. Sundhedsstyrelsen peger i sin rapport på, at de udenlandske erfaringer viser, at der er et klart perspektiv i det her. Og det skal man naturligvis som politiker tage alvorligt«, siger han til Berlingske Tidende.

Sociale tiltag mangler
Kort før valget foreslog Dansk Folkeparti forsøg med lægeordineret heroin, som oppositionen støtter. Lars Løkkes forslag er ikke nok, mener misbrugsordfører Karin Nødgaard (DF).

»Jeg savner de opfølgende sociale tiltag, som er en integreret del af Dansk Folkepartis beslutningsforslag, og jeg mangler et forbehold, som indebærer, at vi kan standse forsøget, hvis det viser sig, at det ikke fungerer så godt som i udlandet«, siger hun.

S vil ikke have light-version
Socialdemokraterne savner Lars Løkkes støtte til fixerum, som blandt andet borgerne på Vesterbro i København har krævet, siger Sophie Hæstorp Andersen (S), som er medlem af Folketingets Sundhedsudvalg.

»Venstre skal tilkendegive, at de ønsker at lave reelle fixerum - altså sundhedsrum for stofmisbrugerne og ikke kun en 'light' version, hvor man ikke må indtage illegale stoffer«, siger hun.

De radikales sundhedsordfører, Charlotte Fischer, ønsker et forsøg i 2008.

»Og i samme ombæring skal Folketinget vedtage en ny lov, der giver kommunerne mulighed for at etablere fixerum«, siger hun.

Godt at han er blevet klogere
SF’s Kamal Qureshi glæder sig over, at flertallet er hjemme.

»Det er et gennembrud. Danmark har i årevis haft en meget kedelig placering over lande med ekstremt høj dødelighed blandt narkomaner«, siger han.

Enhedslistens Line Barfod finder det 'helt fint, at Lars Løkke Rasmussen er blevet klogere'.

»Det må vel så betyde, at han nu er tilhænger af fixerum? På Vesterbro vil beboerne blive glade, når de vågner i morgen og opdager, at muligheden for at få fixerum er opstået«, siger hun.

De konservatives sundhedsordfører, Helle Sjelle, mener, at Sundhedsstyrelsens anbefaling bør følges.

Hun understreger, at folketingsgruppen ikke har truffet en beslutning.

ritzau

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Madsen & Magten

  • Sanne Vils Axelsen

    Masserne & Magten

    Henter…

    Tør regeringen stoppe sygeplejerske-strejken, er der faktisk folkemøde og er store S ved at blive lille s?

  • Jens Dresling

    Masserne & Magten

    Henter…

    S står for sexchikane, Løkke viser sig at være moderat, og DF’ere skændes om muslim-linjen

  • Jens Dresling

    Masserne & Magten

    Henter…

    Departementschefen æder sin gamle nej-hat, ministres fortid bliver farlig, og Danmarks store ører bliver røde