0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

EU ramt af asbest-skandale

Det kommer til at koste 30 millioner kr. at rense Europa-Parlamentets nyindkøbte bygning i Strasbourg for asbest.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er afsat 4,3 millioner euro - eller knap 30 millioner kroner - til at fjernet asbest i Europa-Parlamentets nyindkøbte bygning i Strasbourg, den såkaldte SDC-bygning.

Det kom frem, da parlamentets budgetudvalg skulle diskutere budgettet for 2009.

Her kunne medlemmerne af udvalget – til deres store overraskelse – se, at Præsidiet, som forhandler budgettet på plads med Budgetudvalget, havde afsat 24 millioner kroner til asbestbekæmpelse. Samtidig ønsker Præsidiet at frigive 8,2 millioner kroner »til uforudsete udgifter« allerede i år.

Præsidiet forventer dog, at det i sidste ende bliver Strasbourg by, der kommer til at betale regningen.

Ubehagelig overraskelse
»Det er en ubehagelig overraskelse«, siger Anne E. Jensen (V), der er medlem af Budgetudvalget.

Tidligere var der blevet konstateret asbest i to af de i alt tre bygninger, som parlamentet har købt.

Dengang var konklusionen, at den asbest, man havde fundet, ikke var til fare for de ansatte, der skulle arbejde i bygninger. Men nu er der tilsyneladende afsat millioner til af fjerne asbest.

Udvalget har nu bedt Præsidiet om at redegøre for pengene. Indtil da skal de fryses fast, mener udvalget, som samtidig vil kræve en garanti for, at det ikke er EU’s penge, der skal betale for rensningen.

Anden gang i historien
Det er ikke første gang, EU-systemet havner i en asbestskandale. I 1991 blev der konstateret asbest i EU-kommissionens hovedbygning i Bruxelles, Berlaymont.

Dengang tog det 13 år at rense bygningen, som først kunne tages i brug igen i 2004.

Det er endnu uvist, hvor lang tid det vil tage at rense den nye bygning i Strasbourg.

Annonce

Uden for citat