Paula Larrain ved den konservative valgfest sidste år, hvor hun ikke kom ind i Folketinget. Næste gang prøver hun i ny kreds.
Foto: Maria Fonfara

Paula Larrain ved den konservative valgfest sidste år, hvor hun ikke kom ind i Folketinget. Næste gang prøver hun i ny kreds.

Politik

Paula Larrain skifter kreds

Tidligere studievært Paula Larrain er enstemmigt valgt som folketingskandidat for de konservative i Nordsjælland.

Politik

Der var bred enighed, da de konservative i Hillerød-kredsen i Nordsjælland i går holdt opstillingsmøde: Paula Larrain skulle være deres kandidat til folketinget.

»Hun er en utrolig stærk kandidat, fordi hun har et godt tag i kernevælgerne i vores område«, siger kandidatudvalgets formand Jens Meyer til Ekstra Bladet.

Gode chancer
Den tidligere nyhedsoplæser bliver opstillet i stedet for Pia Christmas-Møller, som blev valgt i Hillerød-kredsen sidste år, men som siden har forladt Det Konservative Folkeparti.

Dermed spås Paula Larrain gode chancer for at blive valgt ind ved næste valg.

»Vi regner med, at vi får valgt tre folketingsmedlemmer fra Nordsjælland ved næste valg«, siger Jens Meyer til Ekstra Bladet.

»Jeg forventer helt klart, at Paula Larrain bliver valgt til folketinget, og at hun henter mindst tre mandater til storkredsen mod de to, vi har nu«.

Anden opstilling
Det er anden gang Paula Larrain opstiller til folketinget. Hun sprang ud som konservativ politiker kort inden valget i november sidste år, og opstillede dengang i København.

Den tidligere journalist fik 2.230 personlige stemmer ved valget i 2007, men blev ikke valgt ind.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce