0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kommuner får færre penge til slidte skoler

Trods regeringens løfte om ekstra penge til renovering af skoler skrumper pengeposen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Nedslidte skoler var et af emnerne under det seneste valg til Folketinget.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kommunerne får til næste år 600 millioner kroner mindre på deres samlede budgetter til at bygge og renovere for end i år. Det viser nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som er foretaget på baggrund af tal fra Finansministeriet.

Før valgkampen lagde regeringen ellers op til et »megaløft« til skolernes uhumske toiletter, knuste ruder og renovering af offentlige bygninger.

S: Løftebrud
Og det får nu Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, til at beskylde regeringen for løftebrud:

»Forud for folketingsvalget lovede Fogh det 21. århundredes bedste velfærdsmodel og et kæmpe løft i investeringer. Nu står ungerne og deres forældre med en lang næse og kommunerne med færre penge til næste år«.

Tidligere vismand: hokuspokus
Politiken har givet beregningerne til to professorer i nationaløkonomi. Også her er dommen, at der er sket et fald i anlægsinvesteringerne til kommunerne.

Den tidligere vismand Nina Smith beskylder samtidig regeringen for at lave »hokuspokus-budgetter« og henviser til den såkaldte kvalitetsfond, som statsminister Anders Fogh Rasmussen lancerede som regeringens slagnummer før sidste valg.

Fonden indeholder 50 milliarder kroner, som over de næste ti år skal bruges på investeringer i den offentlige boligmasse.

» For i realiteten er der ingen, der ved, hvordan pengene præcist skal udbetales over de næste ti år, og dermed kan det let bruges som spin over for vælgerne«, siger hun.

Lars Løkke skal forklare sig
Finans minister Lars Løkke Rasmussen (V) skal i dag forklare sig om kommunernes økonomi over for Folketinget i en forespørgselsdebat i dag.

Det sker efter flere ugers mundhuggeri mellem Socialdemokraterne på den ene side og regeringen og Dansk Folkeparti på den anden side, om hvorvidt regeringen har brudt løftet fra før valgkampen om at gøre noget ved uhumske lokummer og nedslidte skoler.

Venstre-ordfører: Færre penge næste år
Venstres finansordfører, Peter Christensen, påpeger, at regeringen under finansloven har øremærket én milliard til netop renovering af nedslidte skoler og uhumske toiletter – ligesom man i forbindelse med finanslovsforhandlingerne fandt andre 300 millioner kroner, som er øremærket til fattige kommuner og toiletsæder.

»Samtidig er det jo hen over de næste fem år fastlagt, at de skal have penge til yderligere renovering fra kvalitetsfonden«.

Men samlet set er det så ikke rigtigt, at kommunerne får færre anlægspenge til næste år?

»Jo, det er rigtigt. Men til gengæld har vi jo bedt dem om at opprioritere de uhumske toiletter. Så må de bare lade være med at bygge så mange nye idrætsanlæg og borgmesterkontorer. «, siger han.

Kommuner har fået, hvad de kunne
Faldet i investeringerne på næste års anlægsbudgetter er en del af den aftale, regeringen indgik med Kommunernes Landsforening denne sommer. Kommunernes formand, Erik Fabrin, siger, at kommunerne dengang fik det ud af aftalen, som var muligt.

»Regeringen sagde dengang, at den på grund af frygt for overophedning i økonomien ikke kunne give mere«, siger han.