Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DF sammenligner Bonnichsen med Grevil

Dansk Folkeparti vil ikke politianmelde PET's tidligere chef Hans Jørgen Bonnichsen, men sammenligner hans udtalelser med Frank Grevils brud på tavshedspligten.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk Folkeparti fortsætter sit opgør med Politiets Efterretningstjenestes (PET's) tidligere operative chef Hans Jørgen Bonnichsen.

Regeringens støtteparti har tidligere langet ud efter Bonnichsen, som DF mener udtaler sig om PET's arbejdsmetoder i offentligheden.

Nu sammenligner DF Hans Jørgen Bonnichsen med den landsretdømte tidl. medarbejder hos Forsvarets Efterretningstjeneste, Frank Grevil.

Han blev idømt fire måneders fængsel for at bryde sin tavshedspligt.

»Det er underligt, at man har kørt den profil, man har, over for Frank Grevil fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der som ansat fik sagt nogle ting, han ikke skulle have sagt, og givet nogle papirer væk, som han ikke skulle have givet væk, mens en tidligere ansat (Hans Jørgen Bonnichsen, red.), der har haft et lige så betroet job - hvis ikke mere betroet - udtaler sig i tide og utide om forholdsvist konkrete sager, som han har været involveret i«, siger Peter Skaarup.

Han tilføjer, at det efter hans opfattelse »ikke er sikkert«, om Bonnichsen har brudt sin tavshedspligt, »men at man ikke kan udelukke det«, siger DF-næstformanden.

Ingen anmeldelse på vej

Trods sammenligningen vil Dansk Folkeparti ikke politianmelde Hans Jørgen Bonnichsen.

»Jeg har aldrig syntes særlig godt om, at politikere farer frem med politianmeldelser i tide og utide. Det kommer der sjældent noget godt ud af. Det her handler om de eventuelle klausuler om tavshedspligt, der kan være, når man har været ansat hos f.eks. Politiets Efterretningstjeneste eller andre virksomheder«, siger Peter Skaarup.

Hans udtalelser er det seneste eksempel på mundhuggeriet mellem flere borgerlige politikere og Hans Jørgen Bonnichsen.

Fredag indskærpede justitsminister Brian Mikkelsen (K), at Bonnichsen har tavshedspligt i kølvandet på den såkaldte tunesersag.

Men justitsministerens advarsel er »på kanten af magtmisbrug«, mener Hans Jørgen Bonnichsen, der forgæves har efterlyst et klart juridisk svar fra justitsministeren.

Har han brudt sin tavshedspligt eller ej? Bonnichsen ser sig personligt mistænkeliggjort af politiske grunde.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden