0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skatteministeren står til næse

Skatteminister Kristian Jensen (V) har fejlagtigt håndhævet lovgivning, som endnu ikke var vedtaget i Folketingssalen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
JENS DRESLING
Foto: JENS DRESLING

Skatteminister Kristian Jensen (arkivfoto).

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Skatteminister Kristian Jensen (V) risikerer at blive tildelt en næse af Folketingets præsidium, fordi han har håndhævet regler, som endnu ikke var vedtaget i Folketingssalen.

Helt konkret har Kristian Jensen i to tilfælde administreret efter lovgivning, som endnu ikke var blevet til lov.

Først gav han landets virksomheder mulighed for at udskyde indbetalingen af skat og moms, og siden hen orienterede han Finansrådet og Forsikring & Pension om at agere efter nye regler for udbetaling af kapitalpensioner – ingen af delene var vedtaget i Folketinget.

Og det har fået de radikale til at fare i flint, fordi lovgivning skal være vedtaget, før den kan udmøntes i virkeligheden.

»Det skal stå lysende klart for centraladministrationen, at det er et skoleeksempel på, hvad man ikke må gøre«, siger de radikales skatteordfører, Niels Helveg Petersen, der kræver, at der bliver »udtalt kritik« af forløbet.

Faldt Helveg for brystet
Sagen tager sit udgangspunkt i regeringens ønske om at hjælpe landets virksomheder gennem finanskrisen ved at lade dem udskyde skatte- og momsindbetalingerne i seks måneder.

Det blev regeringen enig med Dansk Folkeparti om i februar, og med et politisk flertal i hus lod Skatteministeriet hurtigt virksomhederne vide, at de godt kunne vente med at indbetale skat og moms.

Det faldt Niels Helveg Petersen for brystet, og han stillede en række spørgsmål til Kristian Jensen og justitsminister Brian Mikkelsen (K).

Af svarene fremgår det, at Justitsministeriet orienterede Skatteministeriet om, at lovgivningen først skulle igennem Folketingssalen, før den kunne træde i kraft. Og at Skatteministeriet kalder det hele en »beklagelig misforståelse«.

Minister beklager »tidspres«
»Misforståelsen skal ses i sammenhæng med, at Justitsministeriets bemærkninger blev fremsat i en telefonsamtale, og at udarbejdelsen af lovforslaget foregik under et meget betydeligt tidspres«, skriver Kristian Jensen i sit svar.

Kristian Jensen erkender altså, at der er sket en fejl, men Niels Helveg Petersen er ikke tilfreds.

»Vi skal have opklaret, hvad der egentlig skete i Skatteministeriet. Med min erfaring i ministerarbejde er det fuldstændig usædvanligt, at en telefonsamtale med en advarsel fra Justitsministeriet ikke kommer til ledelsens kendskab. Jeg kan ikke fatte, hvordan det kunne gå til«, siger Niels Helveg Petersen, der har kaldt både skatte- og justitsministeren i samråd i dag.

Afventer samråd
Ifølge Politikens oplysninger har Folketingets præsidium allerede haft sagen på bordet. Selv om præsidiet – der i givet fald skal uddele en næse – ikke har udtalt sig endnu, så er der stor utilfredshed med Kristian Jensens embedsførelse.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu