0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kommentatorer: Din egen skyld, Fogh

Anders Fogh mener, at de politiske kommentatorer »psykoanalyserer« dansk politik. Du ligger, som du har redt, svarer de.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde

»Det slår mig gang på gang, hvor enorm forskel der er på, hvad der kan optage sindede på Christiansborg en tilfældig tirsdag, og hvad der så bliver snakket om hjemme ved middagsbordene«, siger Anders Fogh Rasmussen. (Arkivfoto)

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er selv en del af baggrunden for, at den danske medieverden er fyldt med kommentatorer, som forsøger at analysere, hvad der reelt er en statsministers eller en politikers dagsorden.

Det mener både Hans Engell og Michael Kristiansen, som begge er politiske kommentatorer i henholdsvis Ekstra Bladet og på TV 2.

»Det, at der findes så mange kommentatorer, skyldes i høj grad Foghs egen politik. I 2009 bruger den regering, som han selv sad i spidsen for indtil for kort tid siden, 30 millioner kroner på at lønne spindoktorer, som har til opgave at sikre en mediedagsorden til fordel for regeringen. Når man bruger så mange ressourcer, så må man også finde sig i, at medierne laver et modtræk for gennemskue, hvad det er, der er den reelle dagsorden«, siger Hans Engell.

»Man føler sig psykoanalyseret«
Det er i et interview med Berlingske Tidende i dag, at den tidligere statsminister langer ud efter de politiske kommentatorer. Han siger til avisen, at man føler sig »psykoanalyseret«, og at der ikke længere er nogen, som interesserer sig for, hvad man rent faktisk siger, men kun for de bagvedliggende motiver.

»Det slår mig gang på gang, hvor enorm forskel der er på, hvad der kan optage sindene på Christiansborg en tilfældig tirsdag, og så hvad der bliver snakket om hjemme ved middagsbordene«, lyder bandbullen fra Fogh. Han fortsætter

»Jeg synes, jeg er blevet bedre og bedre til at distancere mig fra det, men når jeg kom ind på mit kontor på Christiansborg, så kom folk rendende og sagde, nu skal du høre, og vi bliver kimet ned. Og så viser det sig, at det bare er en Christiansborg-historie, som lever sit helt eget liv hele dagen, og det ender med, at Mogensen og Kristiansen (TV-program på TV 2 News med kommentatorerne Peter Mogensen og Michael Kristiansen, red.) og alle mulige kommentatorer kloger sig på det. I det omfang det ikke er blevet glemt, så kan man et par dage senere møde folk, som er meget mere interesseret i selve sagen end al den der spinsnak«.

Michael Kristiansen: Intet at komme efter
Men i følge Michael Kristiansen, der selv har været Anders Fogh Rasmussens spindoktor, så er den kommende Nato-generalsekretær sur, fordi han ikke kunne få lov at søge nyt job i fred.

»Han synes, det har været enormt irriterende, at vi har stået og sagt, at Fogh var kandidat til Nato-jobbet, og at han har brugt sine rejser til at gøde jorden for netop det job. Det sagde vi uagtet, at han blev ved med at sige, at han ikke var kandidat – så for nu at blive i Foghs egen termer: Der er intet at komme efter i den sag«, siger Michael Kristiansen, der flere gange i Foghs embedsperiode har været til kaffe hos Fogh for netop at diskutere den politiske dagsorden, så han var ’klædt på’ til at lave sine analyser.

Der er stor interesse for politik
Det samme har Hans Engell. Og han undrer sig over, at Fogh ikke er glad for alle de politiske kommentatorer. Han mener, at det faktum, at Mogensen og Kristiansen har deres eget TV-program, og at der er mange kommentatorer i aviserne og på sendefladen, er et udtryk for, at der stor interesse for politik.

»Det er jo et udtryk for, at der er en enorm interesse for politik, for havde Mogensen og Kristiansen ikke de rigtige seertal, og var der ikke nogen, der gad læse analyserne og kommentarerne, så var de jo heller ikke at finde i medierne«, siger Engell, der mener, at Fogh – og den nye statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ønsker den politiske bane for sig selv.

»Og det kan jeg godt forstå, for det ville da være dejligt, om de havde frit spillerum. Men de må forstå, at når man har professionaliseret dansk politik i en sådan grad, at der ikke kan lanceres et større lovudspil uden, at hver detalje skal tænkes ind i en mediemæssig kontekst, ja så må man også acceptere, at nogen prøver at vurdere situationen«, siger Hans Engell.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læs