Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: JOHANSEN LINDA
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Manu Sareen husker ikke ja til DF

Den radikale politiker protesterede ikke, da en aftale med DF kom på tale.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Indtil nu har den radikale stemmesluger i København, Manu Sareen, givet klart indtryk af, at han ikke var indforstået med, at en aftale mellem de radikale og Dansk Folkeparti kunne komme på tale.

Men det undrer flere kilder, som politiken.dk har talt med.

For ganske tidligt på valgaftenen befandt Manu Sareen sig sammen med Klaus Bondam og de to radikale forhandlere Peder Mandrup Knudsen og Anders Thomsen i et mødelokale i Pia Allerslevs (V) kultur- og fritidsforvaltning på rådhuset sammen med de konservative og Dansk Folkeparti.

DF ikke noget problem På det møde blev den radikale kvartet spurgt direkte om, hvorvidt de radikale kunne finde på at konstituere sig med Dansk Folkeparti. Alle samtykkede - også Manu Sareen.

»Er det her politik for jer, eller er det ren matematik?«, spurgte Pia Allerslevs forhandler, tidligere venstreborgmester Martin Geertsen, ifølge politiken.dk's kilde.

»Det er et spørgsmål om matematik«, svarede Anders Thomsen, inden han tilføjede:

»Og hvis du hermed tænker på Dansk Folkeparti, så er en aftale med dem ikke noget problem«.

Sareen samtykker

De tilstedeværende i lokalet kiggede rundt på hinanden. De radikale nikkede samtykkende ifølge politiken.dk's kilder. Også Manu Sareen.

Martin Geertsen ønsker ikke at udtale sig, men han bekræfter, at forløbet fandt sådan sted.

Det gør de radikales formand i København, Peder Mandrup Knudsen, også - bare ikke om, hvorvidt Manu Sareen var indforstået eller ej.

LÆS MERE

Ifølge Peder Mandrup Knudsen havde forhandlingerne klokken 20 i Pia Allerslevs mødelokale karakter af løs samtale.

»Det er sådan lidt en gang lir, man går rundt og siger - 'ja, ja, selvfølgelig kan vi lave en aftale, siger man så«, siger Peder Mandrup Knudsen.

Manu Sareen afviser, at han har givet sit sammentykke til en mulig konstitueringsaftale med Dansk Folkeparti.

»Det mindes jeg altså ikke. Jeg sad og sms'ede og tænkte på et interview, som jeg skulle ud og lave med TV 2 Lorry«, siger Manu Sareen.

Kan du huske, at en mulig konstituering også med Dansk Folkeparti kan på tale?

»Det husker jeg ikke. Det var ikke mig, der førte ordet«, siger Manu Sareen.

Den radikale politiker mener, at det ville være nyttigt at høre de konservatives spidskandidat, Mogens Lønborg, om forløbet.

»Jeg kan ikke huske præcis, hvad der blev sagt. Der blev jo talt om meget... men jeg kan have været ude«, siger Mogens Lønborg og tilføjer:

»Men jeg tolker det da sådan, at når de radikale sidder i lokalet, så må det være, fordi de også ønsker at konstituere sig«.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden