0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Radikale: Domstole skal kunne give asyl

Alle afviste asylansøgere skal have afprøvet deres sag ved en rigtig domstol. S og SF vil gerne ændre systemet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

»Vi vil have domstolene ind i asylsystemet. I dag er det Flygtningenævnet, som har det sidste ord, og det er meget problematisk i forhold til retssikkerheden«, siger de radikales integrationsordfører Marianne Jelved.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det skal være slut med, at afviste asylansøgere kun kan få deres klagesag afgjort ved Flygtningenævnet, som ikke er en rigtig domstol.

Ifølge et beslutningsforslag, som de radikale fremlægger i Folketinget inden jul, så skal alle flygtninge have mulighed for at få en domstol til at vurdere deres sag, inden de får endeligt afslag på asyl i Danmark.

»Vi vil have domstolene ind i asylsystemet. I dag er det Flygtningenævnet, som har det sidste ord, og det er meget problematisk i forhold til retssikkerheden«, siger de radikales integrationsordfører Marianne Jelved.

FN har kritiseret konstruktionen
Dermed forsøger de radikale at imødekomme FN, som har kritiseret Flygtningenævnets konstruktion. FN mener, at konstruktionen truer asylansøgernes retssikkerhed.

»Det her forslag handler ikke om, at vi skal have færre eller flere, der får asyl i Danmark. Det handler om, at der er brug for gennemsigtighed, så asylansøgeren og offentligheden kan få indsigt i asylsagerne. Det er der brug for oven på debatten om de afviste irakere«, siger Marianne Jelved.

Kræver omfattende reform
Dermed lægger de radikale op til en omfattende reformering af det nuværende asylsystem, hvilket regeringen hidtil har afvist. Tværtimod har regeringen omtalt Flygtningenævnet som en domstolslignende instans og har pure afvist FN’s kritik af nævnets habilitetsproblemer.

Flygtningenævnet har tre medlemmer: en dommer, som er udpeget af Domstolsstyrelsen, en advokat, som er udpeget af Advokatrådet, samt en medarbejder fra Integrationsministeriet, som er udpeget af integrationsministeren. Det betyder ifølge de radikale, at ministeriet og ministeren har alt for stor indflydelse på den endelige afgørelse.

»Flygtningenævnet har alvorlige habilitetsproblemer, og det skal vi løse«, siger Jelved.

SF vil ikke lægge sig fast
SF er enige med de radikale i, at der er brug for at få ændret forholdene omkring Flygtningenævnets sammensætning, men vil endnu ikke lægge sig fast på, om Flygtningenævnet skal afskaffes.



»Vi mangler at sikre en uafhængighed af ministeriet i den måde, medlemmerne bliver udpeget på. Man må ikke kunne få mistanke om, at ministeriets politiske linje påvirker afgørelserne. Vi er enige med de radikale i, at noget skal laves om«, siger SF’s integrationsordfører Meta Fuglsang, der også taler for, at behandlingen af sagerne i højere grad skal ligne proceduren ved en almindelig domstol. Blandt andet for at give bedre mulighed for en vurdering af bevismateriale.

S er tilfreds
Socialdemokraterne mener modsat de radikale ikke, at det er nødvendigt at nedlægge Flygtningenævnet. Integrationsordfører Henrik Dam Kristensen er tilfreds med den eksisterende konstruktion.

Men socialdemokraterne vil gerne have en ekstra person fra enten Dansk Flygtningehjælp eller Røde Kors til at sidde med i nævnet, når afgørelserne skal træffes. Det skal ske for at have »et bredere fundament både indenrigs- og udenrigspolitisk«.

Sådan var det netop før 2003, men den nuværende regering fjernede det medlem, netop for at styrke uafhængigheden, siger Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen.

Part i sagen
»Jeg kunne slet ikke forestille mig, at en part i sagen skulle sidde sammen med dommeren og træffe afgørelserne. Forslagene trækker ikke mod mere uafhængighed. Tværtimod. Det er alene et udtryk for, at Flygtningenævnet ikke dømmer, som de radikale gerne vil have«, siger Karsten Lauritzen, der også er imod at placere afgørelserne ved en domstol, som skal have flere muligheder for at vurdere bevismateriale.

»Erfaringer viser, at afgørelser så tager langt længere tid end i Flygtningenævnet«, siger han.