Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DYREVEN. Det er især dyrevelfærd, der bliver omdrejningspunktet i Christian H. Hansens nye parti.
Foto: Martin Zakora (arkivfoto)

DYREVEN. Det er især dyrevelfærd, der bliver omdrejningspunktet i Christian H. Hansens nye parti.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nyt parti vil kæmpe for dyrene

Eks-DF'ers nye parti ønsker flere varme hænder, mindre bureaukrati og mere dyrevelfærd.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mere dyrevelfærd, bedre omsorg for patienter på hospitalerne og fokus på at skabe et godt miljø for vores efterkommere.

Det bliver omdrejningspunkterne i den tidligere DF'er og nuværende løsgænger Christian H. Hansens nye parti, viser et uddrag af det politiske grundlag, som DR Nyheder har set.

»Vi ønsker større balance mellem opdrættet af dyr til fødevarer og hensynet til dyrenes velfærd«, hedder det i det politiske grundlag.

SKRIV

Desuden kommer han venstrefløjen til undsætning i diskussionen om velfærd og kontrol. Her lægger han sig op af Socialdemokratiet, der før har kritiseret regeringen for at fremme mængden af kontrol og tests på bekostning af velfærden.

»Vi ønsker flere varme hænder på hospitalerne, i psykiatrien, i ældreplejen og i den sociale indsats. I dag er der alt for mange kolde hænder, som primært er beskæftiget med administration og bureaukrati«, hedder det i grundlaget.

Det nye partis mærkesager ligger fint i forlængelse med eks-DF'erens nuværende og tidligere arbejde på Christiansborg. Her har Christian H. Hansen gjort sig bemærket som et initiativrig ordfører for dyrevelfærd. Blandt andet var han med til at tegne Dansk Folkepartis skarpe linje imod dyreforsøg, krybskytteri og dyresex.

Har stiftet parti før
Foruden sit politiske arbejde på Christiansborg er Christian H. Hansen også indehaver af hjemmesiden dyrenestemme.dk, der som navnet antyder sigter mod at fremme dyrenes ve og vel i Danmark.

LINKSe Christian H. Hansens hjemmeside her(ekstern link)

For godt to uger siden indledte Christian H. Hansen et samarbejde med Enhedslistens Per Clausen om at fremme økologien i Danmark. Samarbejdet vakte opmærksomhed, fordi Dansk Folkeparti og Enhedslisten sjældent tager tilløb til politiske samarbejder.

Det er imidlertid ikke første gang, at Christian H. Hansen er involveret i stiftelsen af et nye parti. Politikeren var en af drivkræfterne bag stiftelsen af Dansk Folkeparti. Sammen med blandt andre Pia Kjærsgaard forlod han Fremskridtspartiet for at sætte det nye politiske projekt i søen.

Politisk fejlfokus

Da eks-DF'eren i januar vendte tilbage til Folketinget efter længere tids sygdom, meldte han sig ud af Dansk Folkeparti. Det skete i trods mod partiets politiske fokus.

Dansk Folkeparti beskæftigede sig for meget med indvandrings- og integrationsspørgsmål frem for at tage hånd om arbejdsløsheden, sundhedspolitik og den verserende økonomiske krise, mente Christian H. Hansen.

»Vi har en stigende arbejdsløshed i Danmark, og vi har et sundhedsområde, som oplever besparelser. I Herning skal de fyre 100 på sygehuset. I Herlev er det 200. Vi står midt i en økonomisk krise, og der gør Dansk Folkeparti meget ud af at diskutere burka. Det, mener jeg, er forkert«, sagde Christian H. Hansen dengang.

Christian H. Hansen har været medlem af Folketinget i godt 12 år.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden