0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny flyttesag rammer forsvaret

Flytningen af Søværnets Grundskole kom til at koste forsvaret 105 millioner mere, end forsvarsministeren havde sagt til Folketinget.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forsvaret skød 105 millioner kroner ved siden af, da det skulle beregne, hvad det ville koste at flytte Søværnets Grundskole fra Auderødlejren i Nordsjælland til Frederikshavn.

Udgifterne til den nye skole i Frederikshavn med svømmehal og skydebane løb op i 190 millioner kroner, hvilket var 60 millioner kroner mere, end daværende forsvarsminister Søren Gade (V) havde fortalt Folketinget.

Samtidig viste det sig helt umuligt at få en fornuftig pris for den rømmede Auderødlejr, da forsvaret sidste år forsøgte at sælge den. Forsvarsministeren havde regnet med at få 60 millioner for den, men højeste bud kom fra en optimistisk køber, der ville betale 2,1 millioner for den store grund med kontorbygninger, sportshaller og svømmehal.

Det afviste forsvaret, der i stedet overlod opgaven med at sælge Auderødlejren til statens ejendomsselskab Freja, der betalte 15 millioner for lejren.

S: Det er gået helt galt
Samlet set kom manøvren dermed til at koste forsvaret 175 millioner kroner.

105 millioner mere end forudsat.



Det viser en gennemgang af de oplysninger, som Forsvarsministeriet har givet Folketinget om salget af Auderød Kaserne og etableringen af en samlet sergent- og grundskole for søværnet i Frederikshavn.

»Det er et eklatant eksempel på, at forsvarets flytninger og salg af bygninger er gået helt galt«, siger Socialdemokraternes forsvarsordfører John Dyrby Paulsen.

»Den er skudt helt ved siden af. Ja, man har slet ikke ramt skiven«.

Havde regnet med en god pris
Forsvaret havde regnet med, at Auderødlejren kunne indbringe en god pris, hvis den blev solgt til boligbyggeri.

Men forsvaret havde ikke taget højde for, at det var i strid med både Frederiksværk Kommunes planer for området og i strid med den overordnede regionsplan i hovedstadsområdet.

Men, sagde forsvarsminister Søren Gade i Folketinget i november 2005 forud for flytningen og salget, »det er jo ikke sådan, at der ikke kan komme en plan, hvorefter der kan bygges boliger i Auderødlejren«.

Generalmajor: Der var afmatning på ejendomsmarkedet
Generalmajor Per Pugholm Olsen, der er chef for Forsvarsstabens Planlægningsstab, forklarer, at forsvaret blev ramt af afmatningen på ejendomsmarkedet.

»Priserne går op og ned, og i salget af ejendomme er vi afhængige af den enkelte kommune«, siger han.

Men hvordan kan I regne med at sælge til boligbyggeri, når det er i strid med regionplanen?

»Jeg kan ikke redegøre for den konkrete vurdering, der blev foretaget på det tidspunkt«.

Overskud på flytning til Hjørring
Flytningen af Søværnets Grundskole var en af mange flytninger, som blev vedtaget med forsvarsforliget for perioden 2005-2009.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Madsen & Magten