Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Svipser. Anders Samuelsen (LA) har aldrig haft besøg af den blikkenslager, han skriver om i en ny annonce.

Svipser. Anders Samuelsen (LA) har aldrig haft besøg af den blikkenslager, han skriver om i en ny annonce.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Liberal Alliance lyver i annonce om skattepolitik

Anders Samuelsen har aldrig haft besøg af en blikkenslager, som han påstår i en ny annonce.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Min håndvask gik i stykker den anden dag. Blikkenslageren var der i 3 timer og skulle have kr. 1.000. Så regningen blev på kr. 1.250, For at betale den måtte jeg tjene ca. kr. 3.000«.

Sådan skriver Anders Samuelsen (LA) i en ny annonce, som partiet lancerede i går.

Problemet er bare, at partiformandens håndvask ikke har været i stykker, og blikkenslageren aldrig har været forbi privaten i Horsens.

»Jamen, blikkenslageren findes ikke. Det er et tænkt eksempel for at illustrere en situation, som mange danskere står i. Vi skrev det sådan for at gøre det så virkelighedsnært som muligt«, siger Anders Samuelsen, da Politiken spørger nærmere ind til håndværkerbesøget.

Flere fodfejl kan få kosekvenser Kommer der flere af den slags fodfejl, kan det blive alvorligt for partiet, som i den seneste tid er stormet frem i meningsmålingerne. Det mener flere eksperter. »Det er et problem for dem, hvis der begynder at gå Naser Khader i den. Hvis der bliver skabt en stemning af, at der er sådan lidt amatørisme i det, og de ikke kan finde ud af at tjekke deres ting ordentligt«, siger Sigge Winther Nielsen, ekspert i politisk kommunikation på Københavns Universitet.


Selv om de politiske modstandere er tilbageholdende med kritikken efter sommerens heftige personsager, mener de radikale alligevel, at det er en alvorlig sag.

»Det er dumt at skrive, at man har haft problemer med håndvasken, når det ikke passer. Så gør man sig tanker om, hvorvidt alt det andet, der står i deres annoncer, er rigtigt«, siger politisk ordfører Morten Østergaard (R).

Han bakkes op af Socialdemokraterne, som opfordrer Liberal Alliance til at trække annoncen tilbage.

Det er et tænkt eksempel for at illustrere en situation, som mange danskere står i



»Når han selv er afsender, burde han vide, hvad der er sandt og falsk. Jeg synes, det er pinligt. Hvis jeg var ham, ville jeg trække den tilbage«, siger politisk ordfører Henrik Sass Larsen.

LO's brøler var større
Liberal Alliance er langt fra de første, der har pyntet på en annoncetekst for at give budskabet ekstra saft og kraft. For nylig blev LO presset til at trække en storstilet kampagne tilbage, da det kom frem, at annoncernes indhold ikke stemte helt overens med virkeligheden.

LÆS ARTIKEL

Eksperterne mener dog ikke, at Liberal Alliance har begået en lige så stor brøler som LO.

»LO brugte en case, som virkelig var blevet ramt i sin hverdag. Det er trods alt mere grelt, at man postulerer, at en bestemt person bliver ramt af regeringens nye politik, end at Samuelsen har haft en håndværker på besøg eller ej«, siger Sigge Winther Nielsen.

Og det bakkes op af Mads Christian Esbensen, lektor på Københavns Universitet.

Det er dumt at skrive, at man har haft problemer med håndvasken, når det ikke passer



»I LO’s kampagne spillede autenticiteten en stor rolle. Alle troede, at den her kvindes historie var virkelig, og så vidste det sig, at en stor del var skuespil. Det var decideret manipulation. Liberal Alliances annonce er ikke lige så grel«, siger han.

VIl ikke trække annoncen tilbage

Anders Samuelsen har ikke tænkt sig at trække annoncerne tilbage, men han lover, at teksten vil være ændret, næste gang annoncen bliver trykt.

»Pointen i historien er jo rigtig nok, og det kunne da godt være, at vi skulle have skrevet ’forestil dig’ foran, så det er tydeligere, at det er et tænkt eksempel«, siger han.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden