Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ytringsfrihed. »Vores holdning er, at folk må trykke lige præcis de tegninger, de har lyst til«, mener Simon Emil Ammitzbøll, politisk ordfører for Liberal Alliance. Arkivfoto.
Foto: Jens Dresling

Ytringsfrihed. »Vores holdning er, at folk må trykke lige præcis de tegninger, de har lyst til«, mener Simon Emil Ammitzbøll, politisk ordfører for Liberal Alliance. Arkivfoto.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Christiansborg tager Muhammed-bog med sindsro

Politiske ordfører tror ikke på ny Muhammed-krise trods genoptrykning af tegninger.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Terroreksperter frygter, at Muhammed-krisen blusser op påny, når Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose i slutningen af september udgiver bogen 'Tavshedens tyranni'.

Bogen gennemgår nemlig de 12 Muhammed-tegninger, som tilbage i 2005 fik adskillige muslimske lande til at lægge Danmark for had.

LÆS ARTIKEL

På Christiansborg tager politikerne det noget mere roligt. Her regner de politiske ordførere ikke med, at bogudgivelsen kommer til at puste til ilden.

»Tegningerne har været trykt så mange steder og så mange gange. Jeg kan ikke se, at bogen skulle give anledning til nogen nye problemer«, siger Henrik Sass Larsen, politisk ordfører for Socialdemokraterne.

INTERVIEW MED FLEMMING ROSE

Ytringsfriheden er stadig det vigtigste
Det var Jyllands-Posten, der for snart fem år siden trykte de famøse tegninger, der fik mange muslimer til at føle sig krænket.

I månederne efter valgte flere muslimske lande at boykotte danske varer, og billeder af brændende Sannebrog og hærværk mod danske ambassader gik verden rundt.



Samtidig kæmpede de danske politikere for at overbevise de muslimske lande om, at Muhammed-tegningerne er en del af den ytringsfrihed, som er grundstenen i de vestlige landes demokrati. Og sådan er det stadig, ny bog eller ej.

»Vores holdning er, at folk må trykke lige præcis de tegninger, de har lyst til. Mere er der egentlig ikke at sige til det«, siger Simon Emil Ammitzbøll, politisk ordfører for Liberal Alliance, uden at ville kommentere på en potentiel risiko for, at det kan gå galt igen.

Næppe nogen ny provokation

Hverken i Enhedslisten eller hos de radikale er man nervøs for Flemming Roses bogudgivelse.

LÆS MERE

Tegningerne har siden 2005 været så udbredte, at endnu en genoptrykning næppe medfører en ny provokation, lyder det.

»Jeg håber selvfølgelig ikke, at der bliver pustet til ilden igen. Men mit indtryk er, at de, der føler sig provokeret af den slags, for længst er blevet det. Så uanset Flemming Roses ærinde, tror jeg ikke, det bliver et problem«, siger Morten Østergaard, politisk ordfører for de radikale.

LÆS MERE

Han siger samtidig, at Danmark har lært af Muhammed-krisen:

»Udenrigsministeriet er blevet bedre til at håndtere det. Og vi er alle blevet bedre til at signalere, at der er stor forskel på det en journalist eller en avis siger og trykker, og det Danmark som stat repræsenterer«.

SKRIV

Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen ser heller ikke de store faresignaler i genoptrykningen.

»Det er selvfølgelig svært at forudsige fremtiden. Men de tegninger har været vist så mange gange, at det ikke er provokerende at vise dem igen«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden