Politikere vil ikke gøre noget ved diskrimination

Mere lovgivning løser ikke nattelivets afvisning af unge med anden etnisk baggrund.

Politik

På Christiansborg tager partiernes integrationsordførere afstand fra episoder, hvor unge mænd bliver afvist på diskoteker på grund af deres etnicitet.

Politikerne har dog ikke tænkt sig at gøre noget ved det. Mere lovgivning på området løser ikke problemer, lyder det.

LÆS OGSÅ

»Det er svært at gøre noget ved lovgivningsmæssigt, for racediskrimination er allerede ulovligt. Problemer er, at det her ikke bliver meldt. Derfor må vi lægge pres på nydanskerne, så de begynder at anmelde det, når de oplever diskrimination«, siger Karsten Lauritzen, integrationsordfører for Venstre.

Hvis man er vant til at færdes i det københavnske natteliv, er det alment kendt, at nogen diskoteker kategorisk afviser gæster, hvis de bærer kondisko og kasket.

Men noget tyder på, at der også foregår diskrimination af unge med anden etnisk baggrund, når mørket falder på. I sidste weekend besøgte en Politiken-journalist og tre jævnaldrende – alle fire med anden etnisk baggrund – seks diskoteker i København. Fem af stederne blev de afvist.

En samfundsdebat hjælper mere end lovgivning
Heller ikke oppositionen tror på, at man kan lovgive sig ud af unge mænds opfattelse af at blive afvist på grund af deres etnicitet.

LÆS ARTIKEL

»Hvis vi ser på summen af integrationsproblemerne, så er det jo ikke i nattelivet, at advarselslamperne blinker. Vi har allerede en lovgivning med restriktioner, der signalerer, at vi ikke accepterer diskrimination. Derfor er det, vi mangler, en øget debat«, siger Henrik Dam Kristensen, integrationsordfører for Socialdemokraterne.

Lukning er for drastisk

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har netop meldt ud, at de er parate til at fjerne alkoholbevilligen eller ligefrem lukke diskoteker, der afviser gæster på grund af deres etniske baggrund.

Men den løsning springer et par mellemregninger over, mener de konservatives integrationsordfører:

»Det er meget mere kompliceret end at sige, at de mørke ikke kan komme ind. Nogen diskoteker har erfaringer med, at folk med anden etnisk baggrund laver ballade og diskoteket er jo deres forretning. Derfor er det også lidt for drastisk at lukke diskotekerne«, siger Naser Khader (K).

LÆS OGSÅ

Han understreger, at det på ingen måde kan accepteres, hvis unge mennesker afvises på et diskotek, blot fordi de er indvandrere.

»Det skal selvfølgelig have en konsekvens. Det kunne i første omgang give en advarsel«, siger Naser Khader.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden