0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vi føler os ikke mere borgerlige

Ni års borgerligt styre får os ikke til at erklære os mere borgerlige, viser måling. Det er godt nyt for regeringen, mener ekspert.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ved første øjekast må Megafonmålingen synes nedslående for den borgerlige politiker: Kun godt hver tiende dansker erkender at have fået mere borgerlige holdninger i løbet af VK-regeringens levetid.

Men lektor i politik og administration ved Aalborg Universitet, Johannes Andersen, mener, at tallene gemmer på en sejr for de borgerlige.

Samme måling viser nemlig også, at danskerne godt kan se, at samfundet som helhed har flyttet sig. 46 procent mener, at uligheden er blevet øget. 43 procent mener, at Danmark er blevet mere nationalistisk, og 42 procent mener, at det er lykkedes at flytte oppositionen mod højre.

»Når de skal vurdere, hvordan det politiske liv har udviklet sig, så er de nok mere tilbøjelige til at sige, at der er sket en ændring, og at den borgerlige kultur har bredt sig i det politiske univers. Det vil sige ikke holdningsmæssigt, men i samfundsmæssig forstand«, siger Johannes Andersen.

Og når samfundet har flyttet sig, uden at vælgerne oplever, at de selv har flyttet sig, så er det faktisk noget af en bedrift af de borgerlige partier, mener han.[citast]

»Hvis vælgerne tror, at de stadig er socialdemokrater, og de i virkeligheden er blevet mere borgerlige, så må man som borgerlig politiker være ret godt tilfreds. For så har vælgerne ikke opdaget de ændringer, der er sket«, siger han.

Konservative er glade
Og tilfreds, det er de konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær, da også. Hun mener, at forandringen er sket i den måde, der tales om politiske emner på.

»Hvor det tidligere var flovt at sige, at man gerne ville have skattelettelser, så er der mange, der nu siger, at det vil de egentlig gerne have. De vil gerne bestemme over en større del af deres egne penge, og de vil gerne benytte sig af det frie valg«.

Hun peger især på, at de områder, hvor danskerne i målingen indrømmer, at de har flyttet sig, er steder som skattepolitik, indvandrere og den økonomiske politik generelt.

»Det er vores mærkesager, så det viser, at vores politik er lykkedes. Det er jeg meget tilfreds med, og det synes jeg faktisk er meget godt gået af os«, siger Henriette Kjær, der er enig i, at oppositionen er blevet flyttet i mere borgerlig retning.

»På udlændingeområdet har de adopteret både 24-års regel og den stramme udlændingepolitik i det hele taget, så det er bestemt lykkedes«.



Vælgere har ikke flyttet sig
Johannes Andersen mener, at en af forklaringerne er, at politikken frem til 2001 ikke matchede flertallet af vælgernes holdninger.

»Vælgerne har nok stået lidt længere til højre for midten, end politikerne har tænkt sig, at de gjorde. De har så ikke flyttet sig yderligere under den borgerlige regering, men det har politikerne til gengæld«, siger han.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Uden for citat