0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Løkke: Regeringen vil lave folkeskolen om

Reform af folkeskolen er på vej efter efter rekorddårlig læsemåling.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det går så skidt i den danske folkeskole, at der skal laves afgørende om på den.

Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på sit ugentlige pressemøde efter at en ny undersøgelse viser, at danske skoleelever halter voldsomt bagud i blandt andet læsning.

Derfor fremlægger regeringen i morgen et udspil til en reform, der skal sikre, at de danske skoleelever får flere færdigheder på rygraden i løbet af skoletiden.

»Målt på de 15-åriges færdigheder, står vi stille, mens resten af verden bevæger sig. Det skal vi lave om på«, siger statsministeren.

»Det er ikke godt nok« Den såkaldte Pisa-undersøgelse ranglister 15-årige danskeres læsning i midterfeltet på en 18. plads mellem OECD landene, bag nationer som Polen, Slovenien og Finland, som ligger i top. Til gengæld har kundskaben i naturfag forbedret sig.

»Det er under udvikling, men det er ikke godt nok at så stille, når vi er i konkurrence med andre, der løber stærkere. Vi har brug for at gøre ngoet markant mere. Det er også derfor, jeg som noget af det første, jeg gjorde, da jeg blev statsminister, hvilket jeg har været i mindre end to år, var at sætte folkeskolen højt på dagsordenen«, siger Lars Løkke Rasmussen.

SKRIV

I regeringens forslag til en ny folkeskole, som fremlægges i morgen, foreslår regeringen 10 nye initiativer. Hovedmålet er at hæve niveauet for kundskaber et helt klassetrin, så det, elever i dag kan i 9. klasse, skal de kunne i 8.

»Det er det, der skal til, hvis vi skal hæve danske elever fra at ligge i midterfgeltet til at ligge top 5, og det er vores ambition«, siger statsministeren.

Lover bedre Pisa-resultater

Blandt andet skal en længere skoledag for de mindste klasser med plads til leg og fysisk aktivitet gøre de mindste drenge mere modtagelige for at lære. Alle børn skal kunne læse efter 2. klasse, og de, der ikke kan, skal have ret til at få intensiv læsestøtte.

Og folkeskolens faglige niveau skal højnes gennem en stramning af læreruddannelsen og uddannelse af 100 ph.d.-stipendiater, der forsker i læring, samt 900 læsevejledere.

»Det er er problem, at 15 procent af vores elever forlader folkeskolen uden de læsefærdigheder, der skal til, for at man kan tage en ungdomsuddannelse«, siger statsministeren.

Men nu har den borgerlige regering haft magten i snart 10 år. Hvorfor har I ikke formået at forbedre resultaterne allerede?

»Vi har en folkeskole i udvikling, og i dag er den bedre, end den var før. Det står klart, at der er sket et markant løft på det naturvidenskabelige område. Men ting tager tid, og Pisa måler de 15-åriges færdigheder. De 15-årige har ikke haft fuldt fortjeneste af de borgerlige-liberale ændringer, vi har indført. Næste pisa-test vil vise mere fremgang. Det er jeg helt overbevist om«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?