0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Risikable boliglån skal kortlægges

Brian Mikkelsen (K) reagerer på de mange afdragsfrie lån.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Risikable boliglån breder sig med så voldsom hast, at regeringen nu reagerer.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil have klarlagt, om bankerne har givet de mest risikable lån – de afdragsfri flekslån – til folk, som i virkeligheden ikke har råd til at betale, hvis renten stiger. Lånetypen udgør nu 42 procent af alle danskernes boliglån.



»Der er sket en eksplosion i antallet af de her lån, og det skal vi reagere på, for udgangspunktet er ikke, at normale familier får disse specielle lån. Udgangspunktet er, at normale familier har et fastforrentet lån«, siger Brian Mikkelsen.
Indkalder branchen til dialog

Risikoen ved afdragsfri flekslån er, at ydelsen på lånet stiger voldsomt, når renten stiger. Banker og realkreditinstitutter har indtil nu bedyret, at de kun giver de risikable lån til folk, som har råd til rentestigninger. Disse løfter vil ministeren imidlertid teste nu:

»Vi vil skabe overblik over, hvad det får af konsekvenser, hvis renten stiger«.


Brian Mikkelsen indkalder nu branchen til en dialog om situationen, hvor der skal laves et kommissorium for en undersøgelse af, hvem banker og realkreditinstitutter har givet lånene til:

»Vi ved ikke, om lånene er givet til familier med sund økonomi eller familier med skrøbelig økonomi«.

Professor: Det er en god ide
Tiltaget er »fornuftigt«, vurderer en af landets førende eksperter i finansiering:

»Det danske samfund er blevet meget mere rentefølsomt på grund af udbredelsen af afdragsfri flekslån, og jeg er bekymret for, at nogle har sat sig for hårdt i dem. Det er en god ide med et kommissorium«, siger professor Jesper Rangvid fra Handelshøjskolen CBS i København.

Hvis bankerne har givet risikable lån til familier uden solid økonomi, vil det få store konsekvenser, når renten stiger:

»Det vil give en stigning i tvangsauktionerne, hvilket vi for alt i verden skal undgå«, siger Jesper Rangvid.

Konsekvenserne kan komme snart. Nationalbankdirektør Nils Bernstein advarede i går om, at renten vil stige hurtigere end ventet.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Madsen & Magten