Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hjælp. Troels Lund Poulsen vil uden om kommunen tilbyde direkte hjælp til skoler, som har mange tosprogede elever og lave karaktergennemsnit. Her er det Mohammed fra Rådmandsgade Skole på Nørrebro, der spiller tuba, mens kammeraten Berkai. Under et besøg i Operaen i København.
Foto: FRANDSEN FINN

Hjælp. Troels Lund Poulsen vil uden om kommunen tilbyde direkte hjælp til skoler, som har mange tosprogede elever og lave karaktergennemsnit. Her er det Mohammed fra Rådmandsgade Skole på Nørrebro, der spiller tuba, mens kammeraten Berkai. Under et besøg i Operaen i København.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Minister: København svigter tosprogede elever

Skoler med mange tosprogede elever får 40 millioner direkte af staten.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Københavns Kommune har svigtet de tosprogede elever.

Det siger undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V). Han vil nu uden om kommunen tilbyde direkte hjælp til skoler, som har mange tosprogede elever og lave karaktergennemsnit.

»Nu er der ikke tid til mere snak. Jeg kan ikke bare sidde på hænderne, selv om jeg mener, at Københavns Kommune har et kæmpe svigt her«, siger Troels Lund.

LÆS ARTIKEL

Den seneste Pisa Etnisk-undersøgelse viste, at elever med indvandrerbaggrund fortsat sakker bagud.

»Jeg foreslår et partnerskab med de 20-25 skoler i Danmark, som har over 40 procent tosprogede, og hvor karaktergennemsnittet er under 3. Indsatsen er på 40 mio. kr., og skolerne kan få del i pengene, hvis skolens ledelse laver et udviklingssamarbejde med mig«, siger Troels Lund.

Pengene bliver udbetalt i rater, afhængig af om skolerne kan dokumentere bedre faglige resultater.

»Nederlag for Frank Jensen«
Skolerne vil især være at finde i København, men også skoler fra andre dele af landet kan være med.

»Men det er et meget stort nederlag for Frank Jensen og Anne Vang, som er de ansvarlige politikere. De har simpelthen ikke været opgaven voksen. Andre kommuner kan jo gøre det«, siger Troels Lund.

Det er projektmageri



Københavns Kommune har det seneste år taget mange initiativer. Er din kritik rimelig?

»Der er mange søforklaringer fra Københavns Kommune. Nu synes jeg tværtimod, de skulle tage arbejdstøjet på og komme i gang med at drive den københavnske folkeskole«

Ministerens melding kommer, efter at Politiken i fire uger har sat fokus på ’ungebomben’ og problemet med, at hver femte ung ikke får en ungdomsuddannelse.

S: Det er projektmageri
Børne- og ungdomsborgmester i København Anne Vang (S) er enig i, at kommunen har en stor udfordring.

»Men jeg er skeptisk over for at give nogle skoler en håndfuld penge i et år. Det er projektmageri«, siger hun.

LÆS ARTIKEL

Anne Vang fremhæver kurser i turbodansk og faglig læsning samt bedre uddannelse til lærerne som den langsigtede vej frem. Desuden har politikerne vedtaget en ny Københavnermodel, som skal give mere blandede skoledistrikter.

Men de københavnske politikere har vedtaget den ene plan efter den anden. Og stadig er der skoler med lave gennemsnit?

»Du har ret i, at der skulle være gjort noget for mange år siden. Men som borgmester på området er det ikke min fremmeste opgave at kritisere mine forgængere. Ligesom Troels Lund Poulsens opgave ikke er at kritisere kommunerne. For hvis vi bare peger fingre ad hinanden, sker der ikke så meget for de unger, der har brug for, at vi reagerer fremadrettet«, siger Anne Vang.

Kom på besøg, Troels

Hun vil invitere Troels Lund på besøg på en skole for at vise, hvor han kan hjælpe.

Det kunne for eksempel være Blågård Skole på Nørrebro, som har 65 procent tosprogede elever, og hvor afgangskaraktererne sidste år blev kommunal bundskraber med et gennemsnit på kun 3,6.

Skolens leder, Klaus Mygind, sidder i Borgerrepræsentationen for SF og er med til at fastlægge kommunens skolepolitik. »Nej, de faglige resultater er ikke tilfredsstillende«, medgiver han. Han er blandt andet skuffet over, at mange års massiv satsning på efteruddannelse af lærerne i at undervise tosprogede elever ikke har givet bedre resultater. På Rådmandsgade Skole på Nørrebro peger skoleleder Lise Egholm på efteruddannelse af lærerne som noget positivt.



Se også »Det er for groft at sige, at Københavns Kommune har svigtet. Men jeg kunne sagtens bruge nogle af Troels Lund Poulsens penge. Så kunne jeg lade være med at proppe 28 børn i hver klasse, og jeg kunne få råd til flere timer til lektiehjælp og flere timer i mit sprogcenter«, siger hun.

Integrationen af to-sprogede elever er fejlet, mener uddannelsesredaktøren. Kilde: Politiken.tv

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden