Menneskesyn. Dansk Folkeparti anerkender ikke menneskesyn som begreb.
Foto: MORTEN GRATHE

Menneskesyn. Dansk Folkeparti anerkender ikke menneskesyn som begreb.

Politik

DF: Begrebet menneskesyn findes ikke

Menneskesyn er et begreb, som venstrefløjen bruger til at slå på DF med, mener partiet.

Politik

Louise Aagaard Larsen spurgte for et stykke tid siden Dansk Folkepartis pressetjeneste om, hvilket menneskesyn Dansk Folkeparti læner sig op ad.

Hendes nysgerrighed udsprang sig dels af en privat interesse, og fordi hun fik spørgsmålet fra en af de fængselsbetjente, hun arbejder som vejleder for i Kriminalforsorgen.

Hun vidste ikke, hvad hun skulle svare på spørgsmålet og sendte derfor en mail af sted til Dansk Folkeparti.

Tomt begreb
Partiets svar kom noget bag på hende.

»Begrebet menneskesyn er opfundet til lejligheden for at kritisere Dansk Folkeparti for vores holdning til udlændinge- og indvandrerområdet. Begrebet er lanceret af venstrefløjen og er fuldstændig tomt for mening, så man kan ikke svare på dit spørgsmål«, skriver Kenneth Kristensen Berth, der underskriver sig som cand. mag i historie og sociologi i mailen, og som udtaler sig på vegne af Dansk Folkepartis Pressetjeneste.

»Det er et fuldstændig håbløst svar. Når han har den uddannelse, burde han vide bedre, og han burde vide, at jeg ved bedre. Jeg synes, det er en flabet måde at svare på«, siger Louise Aagaard Larsen.

Forstår ikke begrebet Men der er ikke blot tale om flaberi, for Dansk Folkeparti anerkender ikke menneskesyn som begreb.

»Jeg har ikke noget menneskesyn. Jeg ved ikke, hvad det betyder. Jeg har aldrig forstået det begreb og mener ikke, at det findes som begreb«, siger Kenneth Kristensen Berth og fortsætter:

»Jeg svarer på spørgsmålet som specialkonsulent i Dansk Folkepartis pressetjeneste, og ikke som en person, der har læst sociologi på Københavns Universitet på et tidspunkt, for så kunne jeg sagtens begynde at ridse filosofiske og vidensteoretiske overvejelser op fra ende til anden«.

Venstrefløjens gidsel
Hos Dansk Folkeparti mener man, at menneskesyn udelukkende er et begreb, som venstrefløjen i dansk politik bruger til banke Dansk Folkeparti i hovedet med.

»Jeg konstaterer, at Det Radikale Venstre i særdeleshed, men også Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne har brugt begrebet menneskesyn til at skose Dansk Folkeparti for at have det forkerte menneskesyn i mange år«, siger han.

Slår man op i Gyldendals Store Danske Encyklopædi finder man adskillige definitioner på menneskesyn i historisk kontekst. Fra den græske filosofi og kristendommens vægt på fornuften som det afgørende i mennesket over Nietzsche og Freuds fokus på instinkter og drifter som det bærende til marxisternes og eksistentialisternes formulering af menneskets historie som det væsentlige.

Uenig med Encyklopædien
Kenneth Kristensen Berth forkaster de fleste filosoffers tanker, men anerkender definitionen af, at fornuften spiller en rolle i kristendommens syn på mennesket.

»Encyklopædien er ikke en koran, du kan slå op i for at finde den enbårne sandhed. Encyklopædien er en eller flere forskeres holdning til et konkret område. Der er masser af ting i encyklopædien, som jeg er drønende uenig i«, siger Kenneth Kristensen Berth, der er stedfortræder i Folketinget for DF.

»Vi har ikke defineret det, fordi vi ikke mener, at vi som politisk parti skal beflitte os med alle mulige filosoffer eller videnskabsteoretiske definitioner af forskellige begreber. Det kan du heller ikke få et eneste politisk parti til at gøre«.

Men du må da have et grundlæggende menneskesyn af en art?

»Jeg har ikke noget menneskesyn udover det, som jeg tror, de fleste mennesker har - nemlig, at mennesker er mennesker, og de skal behandles og behandle andre mennesker ordentligt«.

Hvad er ordentligt?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er anstændigt, så man kan se sig selv i øjnene«

V og S taler om mennesket

Kigger man hos de andre partier, er der ikke henvisninger til videnskabsteoretiske forbilleder, men der er dog bud på partiernes menneskesyn.

Hos Venstre definerer, man for eksempel den liberale menneskesyn, hvor man tror på, at mennesket trives bedst under ansvar. At mennesket er frit til at tage ansvar for sit eget liv og har medansvar for andre mennesker og fællesskabet.

I Socialdemokraternes principprogram er det formuleret, at alle mennesker er unikke og lige i værdi.

Dansk Folkepartis principprogram er derimod blottet for definitioner af partiets syn på mennesket.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce