Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Thorning indleder forhandlinger om en ny regering i dag

S-formanden har indledt en lang dag med forhandlinger med resten af rød blok.

Politik

Helle Thorning-Schmidt (S) har taget hul på sin første dag som kommende statsminister i Danmark.

Efter nattens valgsejr, hvor den røde blok har sikret sig regeringsmagten, er Helle Thorning-Schmidt her til morgen kørt hjemmefra rækkehuset på Østerbro i København for at mødes med sine allierede fra SF, de radikale og Enhedslisten.

På forhånd ligger det fast, at en rød regering får deltagelse af Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti, men Helle Thorning-Schmidt gentager sit budskab fra i nat om, at hun meget gerne ser de radikale som den tredje regeringspartner

FOTO

»Det vil være godt at få de radikale med. Det er et parti med en stor selvtillid, og sådan skal det også være. Men med en stor styrke kommer også et stort ansvar«, siger Helle Thorning-Schmidt til de fremmødte tv-stationer.

Uenigheder kan give knuder

Helle Thorning-Schmidt tør ikke spå om, hvor lang tid, det vil tage at finde frem til et fælles regeringsgrundlag.

På forhånd har mange iagttagere peget på, at de store forskelle på især den økonomiske politik - hvor de radikale blandt andet har indgået aftale om reform af pension, efterløn og dagpenge - med de borgerlige - kan gøre det svært at finde fælles fodslag mellem S-SF og R.

»Det har før i tiden taget en rum tid at komme på plads. Vi tager den tid, det tager. Det vigtigste er at få dannet en god regering, og vi vil gerne have en regering med de radikale«, siger Helle Thorning-Schmidt.

LÆS OGSÅ

S-formanden understreger samtidig, at hun ønsker et bredt samarbejde i det nye folketing.

»Vi ønsker et samarbejde hen over midten i dansk politik og vil gerne arbejde sammen med alle dem, der vil være med til det«, siger hun.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce