Afslag. Ousmane Biao er født i Togo og kom til Danmark som flygtning i 1993. Han blev dansk statsborger i 2002, men fik i 2004 afslag på at få sin ghanesiske ægtefælle til Danmark.
Foto: Finn Frandsen

Afslag. Ousmane Biao er født i Togo og kom til Danmark som flygtning i 1993. Han blev dansk statsborger i 2002, men fik i 2004 afslag på at få sin ghanesiske ægtefælle til Danmark.

Politik

28-års regel får bred politisk opbakning

Højesterets uenighed får ikke politikerne på Christiansborg til ændre loven.

Politik

Der bliver ikke ændret så meget som et komma i udlændingeloven, selvom Højesteret i sidste uge var tæt på at underkende 28-års reglen, som er en del af udlændingeloven fra maj 2002.

Blot en enkelt højesteretsdommer kunne have sendt chokbølger gennem det politiske system, hvor udlændingeloven nærmest betragtes som hellig – noget man ikke piller og ændrer ved, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at vinde magten i Danmark.

Et bredt flertal i Folketinget bestående af S, DF og regeringspartierne afviser derfor pure at se nærmere på sagen, selvom tre ud syv højesteretsdommere mener, at der var tale om »usaglig forskelsbehandling«, da Ousmane Biao i 2004 fik afslag på at få sin ghanesiske ægtefælle til Danmark.

Rønn: Længere er den ikke »Vi har haft en sag for Højesteret, og Højesteret har givet os medhold. Det er taget til efterretning, og det giver ikke anledning til at foretage nogen ændring af 28-års reglen. Længere er den ikke«, siger integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V). »Det ville da være meget mærkeligt, hvis vi fik medhold af Højesteret, og så efterfølgende ville ændre loven. Det giver jo ingen mening«, fastslår hun og understreger, at der ikke er noget unaturligt i den store uenighed blandt dommerne. Som dansk statsborger forsøgte Ousmane Biao at gøre brug af 28-års reglen om, at alle indfødte danskere over 28 år altid kan få en udenlandsk ægtefælle til landet, uanset om de har boet i Danmark hele tiden.

Det ville da være meget mærkeligt, hvis vi fik medhold af Højesteret, og så efterfølgende ville ændre loven.

Men som indvandrer får man først denne ret, når man har været dansk statsborgere i 28 år, og derfor kom sagen for Højesteret, hvor dommerne var uenige, men flertallet valgte at blåstemple afslaget på sammenføringen.

S: Ingen grund til at ændre reglerne
Heller ikke Socialdemokraternes integrationsordfører Henrik Dam Kristensen mener, at der »er nogen som helst grund til at stoppe op og ændre reglerne«.

»Vi har lavet 24-års reglen og 28-års reglen for at undgå tvangsægteskaber«, siger han. Samtidig understreger han, at Udlændingeservice skal blive ved med at behandle sagerne som hidtil.

SF holder øje med menneskerettighedsdomstolen
I SF er man noget mere forsigtig i sin vurdering. Ifølge integrationsordfører Meta Fuglsang vil partiet nøje holde øje med sagens udfald ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, men det er ikke en sag, som SF vil bruge alle sin kræfter på, erkender hun

»Det er klart, at når Højesteret har været uenig om så vigtigt et spørgsmål, og sagen nu er endt hos Menneskerettighedsdomstolen, skal vi være opmærksomme på, om vi skal ændre vores lovgivning. Vi kan ikke leve med en lovgivning, som strider med internationale konventioner«, siger Meta Fuglsang.

Hun forklarer, at SF formelt set er imod 28-års reglen, men at partiet ikke med vold og magt vil arbejde for at ændre reglen i en S-ledet regering. Samtidig understreger hun, at der ikke er brug for at sætte familiesammenføringssager på standby, indtil der er ligger en afgørelse fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

»Nu er det prøvet i Højesteret, og så er det jo gældende ret«, siger hun.

Radikale: Det er pinligt

Men hos de radikale er der ingen tvivl. 28-års reglen er en skamplet på Danmark.

»Det er pinligt. Delingen i Højesteret bekræfter vores kritik af udlændingepolitikken – herunder 28-års reglen. Ousmane er dansk statsborger, og han skal derfor naturligvis have den samme behandling som os andre. Det får han ikke, og det er skamfuldt«, siger Marianne Jelved.

Hun beklager, at SF og Socialdemokraterne ikke spiller en mere offensiv i rolle i forhold til at ændre det, hun betegner som VKO-blokkens uværdige udlændingepolitik.

»Jeg ville ønske, der var en opposition, som var i stand til at gå ind og se kritisk på det regelsæt, man har lavet. Ikke ud fra en juridisk betragtning, men ud fra en rimelighedsbetragtning. Det er mennesker og deres liv, vi taler om her. Det burde oppositionen som minimum kunne gøre, men det kan vi ikke. Desværre«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce