»Det var en ungdommelig, forkert beslutning. Vi skulle aldrig have taget imod den rejse«, siger Brian Mikkelsen.
Foto: Thomas Borberg

»Det var en ungdommelig, forkert beslutning. Vi skulle aldrig have taget imod den rejse«, siger Brian Mikkelsen.

Politik

Apartheidstyre støttede Brian Mikkelsen

Justitsministeren var i 1988 i Sydafrika på en rejse betalt af det racistiske apartheidstyre. Det var dumt, erkender han i dag.

Politik

Justitsminister Brian Mikkelsen deltog i 1988 på en rejse til det raceopdelte Sydafrika, hvor han blev opvartet af det racistiske apartheidstyre.

Rejsen og opholdet på luksushotel for Mikkelsen og to andre medlemmer af Konservativ Ungdom blev betalt af det sydafrikanske apartheidstyre.

Pris: 84.000 kroner, skriver PET-kommissionen.

Derudover modtog de tre KU'ere 30.000 til 'oplysning' fra det sydafrikanske styre.

»Det var en ungdommelig, forkert beslutning. Vi skulle aldrig have taget imod den rejse«, siger Brian Mikkelsen til politiken.dk.

Udgav et hæfte om Namibia Baggrunden for rejsen var, at indsamlingen Operation Dagsværk i 1988 skulle støtte en skole for en namibiske flygtninge i Congo.

LÆS ARTIKEL

KPå den baggrund henvendte KU sig, ifølge Brian Mikkelsen, til Sydafrika for at få noget at vide om Namibia, de kunne bruge i kampen mod DKU (Kommunistisk Ungdom) der dengang sad på Operation Dagsværk.

»Der fik vi så nogle efterretninger om Namibia, som vi blandt andet brugte, da vi udgav et hæfte«, siger Brian Mikkelsen.

Kamp mod DKU
I november 1988 kunne Lisbeth Møller, der var oplysningssekretær i WUS (nu Ibis), i Politiken fortælle, at målet med Brian Mikkelsen og de to andre KU'eres studietur til Sydafrika og Namibia var at kompromittere indsamlingen Operation Dagsværk.

Det bekræfter den nuværende justitsminister.

»Det var den evige kamp mellem KU og DKU (Kommunistisk Ungdom)«, siger Brian Mikkelsen i dag.

Lemfældig omgang med sandheden
Lisbeth Møllers kritik gik særligt på Brian Mikkelsen, der blev beskyldt for at have et lemfældigt forhold til sandheden omkring forholdene i Sydafrika og Namibia.

I et indlæg i Politiken i november 1988 skrev Brian Mikkelsen blandt andet, at apartheid blev afskaffet i Namibia i 1978. Ifølge Lisbeth Møller blev sorte dog stadig forfordelt, og etniske retningslinjer afgjorde fortsat adgangen til blandt andet lægehjælp og uddannnelse.

Brian Mikkelsen erkender, han aldrig skulle have været i forbindelse med det sydafrikanske styre.

»Jeg har været imod apartheid, nazisme, præstestyret i Iran og alle andre store diktatorer. Vi burde ikke have haft den forbindelse med det afskyelige regime. Jeg støttede ikke apartheid-regimet, det var jeg meget imod«, siger Brian Mikkelsen.

Underrettede selv PET

Brian Mikkelsen anklagede dengang South West Africa People's Organization (SWAPO) for at være en terroristorganisation.

I virkeligheden blev partiet gentagne gange angrebet af sydafrikanske styrker. I 1990 opnåede Namibia selvstændighed, og SWAPO fik regeringsmagten ved det første demokratiske valg.

LÆS ARTIKEL

KU neddroslede sine kontakter til det sydafrikanske generalkonsulat efter den negative pressedækning.

At oplysningen overhovedet findes i PET's arkiver skyldes, at Mikkelsen selv henvendte sig og underrettede om rejsen.

Han var allerede i 1980'erne i kontakt med PET, fordi efterretningstjenesten havde fundet ud af, at det sovjetiske sikkerhedspoliti KGB og den østtyske efterretningstjeneste viste interesse for ham.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce