Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

EL: Lov om førtidspension og fleksjob er overflødig

Regeringen tager unødvendige reform-midler i brug, mener støttepartiet.

Politik

Der er behov for en øget indsats og bedre sagsbehandling for at hjælpe svage unge uden for arbejdsmarkedet, mener Enhedslisten.

Men det helt overflødigt at lovgive på området, lyder det.

»Det er ikke nødvendigt at ændre lovgivningen. Der findes allerede en revalideringsordning, som bliver brugt alt for lidt, og den giver alle de fleksible muligheder, som regeringen siger, at de nu gerne vil i gang med«, siger partiets socialordfører, Finn Sørensen.

Meldingen kommer samme dag, som regeringen offentliggør sine reformplaner, der blandt andet vil gøre op med førtidspensionen for unge under 40 år og skære i tilskuddet til fleksjobordningen.

»Det er nødvendigt med en større indsats, men der er ikke behov for at stramme lovgivningen eller forringe økonomien for syge mennesker og mennesker med handikap«, lyder det fra støttepartiets socialordfører.

FAKTA

Selvom Enhedslisten er positivt stemt over for dele af regeringens reformplaner, kan regeringen slet ikke være sikker støtte til reformplanerne fra støttepartiet.

Finn Sørensen ser det umiddelbart som svært, at Enhedslisten skulle finde til enighed med regeringen om reformplanerne. Især er der uenighed om, hvor pengene skal komme fra, mener han.

»Problemet er, at finansieringen kommer to steder fra. Dels at de unge kommer på en lavere ydelse, altså kontanthjælp i stedet for førtidspensionen. Og dels, at man vil skære i tilskuddet til fleksjobordningen«.

»Vi vil pege på, at der kan findes penge andre steder i systemet, blandt andet ved at afskaffe noget mere af al den dumme aktivering, der foregår af syge mennesker og kontanthjælpsmodtagere, der ikke er arbejdsmarkedsparate. Det er penge ud af vinduet«, siger Finn Sørensen.

Muligt flertal uden EL

Enhedslisten stiller sig desuden totalt afvisende over for at skære i tilskuddet til fleksjob-ordningen, som regeringen lægger op til.

Vil I på ingen måde gå med i den her aftale, hvis der bliver skåret i tilskuddet fleksjob-ordningen?

»Nej. Det er klart, at fleksjob-ordningen er til for at få folk ind på arbejdsmarkedet, mennesker, der har et handikap eller er syge. Og derfor skal man ikke skære i den, for så forringer man deres muligheder«, siger Finn Sørensen.

DF klar til at forhandle Mens støttepartiet står med korslagte arme, melder oppositionen og i særdeleshed Dansk Folkeparti sig parate til at indgå i en aftalen med regeringen. Og regeringen ser dermed ud til at kunne finde flertal for aftalen uden sit støttepartiet.

Finn Sørensen hæfter sig imidlertid ved, at også Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, er skeptisk over for at nedjustere førtidspensions-ydelsen for mennesker under 40 år.

»Så hvis Kristian Thulesen Dahl (DF) holder fast i det, er der jo basis for, at vi kan presse regeringen«, siger Finn Sørensen.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce