Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forbrødring. Regeringen tager gerne imod Venstre til en omgang nye forhandlinger om en skattereform.
Foto: Finn Frandsen (arkiv)

Forbrødring. Regeringen tager gerne imod Venstre til en omgang nye forhandlinger om en skattereform.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Corydon: Venstre er hjerteligt velkomne

Finansministeren er tilfreds med, at Venstre pludselig gerne vil forhandle.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Venstres kovending i skatteforhandlingerne vækker glæde hos finansminister Bjarne Corydon (S). Han arbejder lige nu på at finde plads i kalenderen til, at en forhandlingsdelegation fra det store regeringsparti kan møde op til forhandlinger i Finansministeriet om skat i morgen.

»De er hjerteligt velkomne«, siger Bjarne Corydon og tilføjer, at han har 'noget at tale om' med Venstre.

LÆS OGSÅ

Ministeren peger på, at regeringen aldrig har fået mulighed for at præsentere Venstre for de beregninger, som Finansministeriets embedsmænd færdiggjorde sidste weekend.

»Vi har lavet beregninger på de forslag, Venstre har lagt frem. Det har de allerede en gang været inviteret til at drøfte konsekvenserne af i forhold til underskuddet på de offentlige budgetter og i forhold til fordelingen mellem de forskellige befolkningsgrupper. Den invitation har hele tiden stået ved magt, og derfor er jeg glad for, at de har taget imod den. Vi prøver at finde et tidspunkt i morgen, og så tager vi drøftelsen med udgangspunkt i fakta«, siger Bjarne Corydon.

Langt fra målet

I weekenden kaldte indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R) Venstres reviderede skatteudspil for underfinansieret med adskillige mia. kr., så der vil helt sikkert være meget langt til målet, hvis regeringen og Venstre skal nå en aftale.

Mens Bjarne Corydon altså hilser Venstres kovending velkommen, lyder der advarende toner fra Enhedslisten.

Hvis regeringen ender med at lave en skatteaftale med et eller flere borgerlige partier, vil det dog gå ud over forhandlingsklimaet mellem regeringen og støttepartiet, Enhedslisten, advarer politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen (S).

LÆS OGSÅ

»Regeringen står over for et politisk valg. Den kan vælge at lave det med højrefløjen, og uanset om det bliver med de konservative, liberal Alliance eller Venstre, så vil det betyde, at det skatteudspil, der ligger, vil blive endnu mere skævt. Eller de kan vælge at lave det med Enhedslisten, og på den måde kan vi sikre, at der kommer social balance«, lyder det fra Johanne Schmidt-Nielsen, der tilføjer:

»Det er klart, at hvis man vælger at føre en politik sammen med højrefløjen, der gør Danmark endnu mere skævt, så vil det gøre det fremtidige samarbejde med Enhedslisten sværere«.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden