Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Økonomer og jurister: Lønloft over fleksjob er »forstemmende«

Regeringen fjerner fleksjobordningen for højtlønnede, mener Djøf.

Politik

Regeringen vil begrænse den offentlige støtte til højtuddannede fleksjobbere, og dermed er det i fremtiden helt slut med fleksjob til højtuddannede akademikere.

Så klar er meldingen fra Lars Qvistgaard, der er formand for overenskomstforeningen i Danmarks Jurist- og Økonomforbund (Djøf), som repræsenterer 75.000 medlemmer.

»Højtuddannede kan ligesom alle andre få nedsat arbejdsevnen, og derfor er det forstemmende, at regeringen med sit nye udspil om en reform af fleksjob- og førtidspensionsordningerne reelt fratager højtuddannede mulighed for at komme i fleksjob«, skriver han i e-mail til politiken.dk.

Intet tilskud efter 36.500 kroner

Fleksjob tilbydes personer med en stærkt nedsat arbejdsevne og går ud på, at staten betaler et tilskud til arbejdsgiveren, som til gengæld accepterer, at medarbejderen arbejder på nedsat tid.

Nu ønsker regeringen, at tilskuddet fra det offentlige skal bortfalde fuldstændig, når arbejdsgiveren betaler en løn på cirka 36.500 kroner om måneden for medlemmer af en a-kasse og cirka 33.500 kroner om måneden for ikke-medlemmer.

Med den ændrede tilskudsmodel fratages virksomhederne incitamentet til at ansætte både faglærte og højtuddannede fleksjobbere i job

»Med den ændrede tilskudsmodel fratages virksomhederne incitamentet til at ansætte både faglærte og højtuddannede fleksjobbere i job, der modsvarer deres uddannelse og kompetencer – til en markedsmæssig løn«, siger Lars Qvistgaard.

LÆS MERE

Djøf påpeger, at forbundets medlemmer ofte får en startløn på over 30.000 kroner, hvilket betyder, at et medlem efter få års anciennitet bliver ramt af regeringens nye loft.

DOKUMENTATIONRegeringens reformforslag(eksternt link)

I en pressemeddelelse fra LO kalder formand Harald Børsting regeringens udspil for »en både fair og målrettet løsning« på den økonomiske krise.

LO-formanden ser ikke samme problem som Djøf, når det kommer til fleksjob.

»Med reformen af fleksjobordningen vil personer med almindelige lønindkomster fortsat være prioriteret, mens der er lagt op til at begrænse tilskuddet til de højeste indkomster. Det er en fornuftig prioritering«, siger Harald Børsting.

HK: Alvorlige skønhedsfejl
Hos HK mener næstformand Mette Kindberg, at reformen bygger på »gode takter«, men også rummer »alvorlige skønhedsfejl«.

Fagforeningskvinden fremhæver, at regeringen begrænser støtten til 60 procent af dagpengesatsen, når en fleksjobber har været ledig i to år, hvilket hun anser for »en urimelig stramning«.

LÆS MERE

»En arbejdsløs fleksjobber har altså ikke samme muligheder som en person i almindelig beskæftigelse, der bliver ramt af arbejdsløshed. Det er meget, meget svært at finde et fleksjob og dermed slippe ud af den lave ydelse«, siger Mette Kindberg.

Hos både 3F og FOA udtrykker man sig ligeledes både positivt og kritisk over for regeringens forslag.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce